Billedgalleri
Ur, Lommeur, antik dame model
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Smukt lille antikt dame lommeur i sølvkasse, fremstillet i Schweiz.
Urets forside består af det oplukkelige, indrammede ur glas, randen ornamenteret. Urskiven i hvid glat emalje, Timetal skiven er sat med sorte, smalle, høje romertal, I til XII og minuttal med arabertal, hver 5. minut, fra 5 til 60. Time- og minutvisere i fine snoede tynde metal visere. Øverst på uret er optrækket med en bærer ring og til højre i randen knap til justering af tiden.
Bagsidens sølvkapsel er udført i et ornamenteret design med et våbenskjold i centrum. Åbnes kapslen ses på dens blanke inderside, oplysninger: Øverst midtfor ”Halvmåne og krone”, der henviser til det tyske hallmærke fra 1888, der garanterer et sølvindhold på minimum 800 promille. Under dette mærke ses til venstre det schweiziske hallmærke for sølvindholdet, i en forsænkning mærket den store Tjur. Dernæst til højre i et afrundet rektangel ”A. derpå 0,800 og dernæst producentens initialer T og derunder C. Derpå forsænket mærket, den lille Tjur. Under rektanglet ses tallet 6 og ud mod højre rand ”88-8-8” under et lille kaninlignende hoved, hvilket indikerer fremstillingsåret som 1888. Nederst i kapslen er indslået produktions nummer 4 mellemrum 3082. Inderst støvkapsel i messing, hvorpå står ”Cylindre 10 Rubis”. På dens inderside er øverst indslået tallet 6. Nederst i midten ingen det afrundede rektangel med A til venstre, derpå METAL og yderst til højreinitialerne, her – og derunder liggende C. Nederst nummeret 43082. Urværket er uden fabrikations mærke. Urværket fungerer. Garanti: Fungerer uret ikke som ønsket kan det returneres senest 14 dage efter modtagelsen og købet refunderes.
Uret måler 34 mm i diameter og vejer 27 gram.
Dette lille fine og smukke dame lommeur er således fremstillet i Schweiz, sikkert i året 1888 i et af landets centre for ur produktion, og fremtræder i fin stand og med kun lidt spor af brug. Uret kan i dag bruges på mange måder til understregning af tøjmode, f.eks. i en halskæde uden på blusen, så det på fin vis kan beundres, som et ægte smykke med en særlig kulturhistorie fra dengang urene var mekaniske og uundværlige i det daglige.
Uret kan sendes i DK, forsikret med GLS eller Dao mod at køber betaler emballage og fragt med 50 kr.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 22.4.2025 kl. 12:17 ・ Annonce-ID: 9304731