Billedgalleri
Fender Custom Shop 1965 Stratocaster relic - Sunburst - 2006
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Guitartype: Elektriske guitarer
Så er der fanden pysme guitar for voksne!
Vig bort dit blik, hvis du er til falds for fristelser og ikke ønsker at stå skoleret i luksusfælden, fordi du er kommet til at bruge lillemors surt tjente pantpenge på endnu et stykke med guitar.
Nu er du i hvert fald advaret!
For den koster penge. Gu fanden koster den penge! Men så er den til gengæld også blevet ridset af Fenders fineste ridsenisse.
Rygtet vil, at guitarens patina er resultatet af en sirlig omgang høvl med Abigail Ybarras gebis, som hun på en skæbnesvanger dag i 2006 havde glemt i en slat daggammel kaffe i sit syværelse i Fenders Custom Shop.
Igen. Det er rygter. Dem betaler du selvfølgelig ikke ekstra for.
Men. Det koster jo stadig noget, hvis man gerne vil eje en Fender Custom Shop 65 Stratocaster - relic - fra 2006.
Som billederne afslører, har vi at gøre med en sunburst, af den slags, som får selv den smukkeste sensommersolnedgang over det islandske højland til ligne sorthvid socialrealisme fra 1950’ernes britiske kitchen sink-dramaer.
Den smidige C-profil ligger perfekt i hånden - og hver en tone resonerer gennem hele instrumentet, når du giver denne skønhed en på skallen.
Kampvægten er 3,7 kg - svarende til en halvfed chihuahua af den slags, som kan sidde i en håndtaske.
Guitaren har været en del af en samling og har levet et stille liv - altså minimalt slid på bånd.
Til gengæld kommer den i original tolexkiste med diverse casecandy og certifikat, så du kan dokumentere overfor vennerne og din mor, at du har fået en rigtig guitar.
Ganske enkelt et fantastisk instrument, som nu kan blive dit.
Så. Hvad venter du på? Slå hul på friværdien og køb dig til et lykkeligere liv med det prægtige designikon i dit liv.
Befinder sig på Fyn, og sendes umiddelbart ikke. Med mindre du selv tager det fulde ansvar for konsekvensen af at overdrage den til et af de mere eller mindre tvivlsomme fragtfirmaer, som dagligt forsøger at tage livet af papkasser i alle størrelser og former.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 30.4.2025 kl. 06:21 ・ Annonce-ID: 9256666