Billedgalleri
Vintage børne-kaffestel, Porcelæn, Victoria China, Czechoslovakia
Varebeskrivelse
Vintage børne-kaffestel i porcelæn med elegant guldkant og farverige, håndmalede abemotiver.
Fremstillet ca. 1930 i Tjekkoslovakiet af porcelænsproducenten Victoria China.
Stellet består af 11 dele:
4 kaffekopper (højde: 5 cm; diameter uden hank: 5,5 cm)
4 underkopper (diameter: 10,5 cm)
1 kaffekande med låg (højde med låg: 15 cm, diameter uden hank og tud: 9 cm)
1 mælkekande (højde: 7,5 cm; diameter uden hank: 6 cm)
1 sukkerskål med låg (højde med låg: 8 cm; diameter uden hanke: 8 cm)
Delene er mærket i bunden med producentens navn ”Victoria China”, oprindelsesland ”Czechoslovakia” samt stellets nummer “310”. Netop dette mærke blev udelukkende anvendt af producenten i årene 1918-1939.
Victoria China blev etableret i 1883 i den berømte kurby Karlsbad (Karlovy Vary) i Tjekkoslovakiet af det engelske firma Lazarus & Rosenfeld Ltd. Firmaet havde skiftende ejere frem til 1945, hvor det overgik til statseje. Victoria China blev siden en del af Tjekkiets ældste og største porcelænsproducent Thun 1794, der imidlertid måtte dreje nøglen om i 2024.
Alle dele er i perfekt stand uden skår eller afslag. Dog har knoppen på kaffekandens låg en veludført, kun let synlig reparation efter et brud. Samme låg har desuden et lille hul, der formodentlig er intenderet eller en mindre fejl ved fremstillingen. Se foto af detalje!
Sælges kun samlet for 300 kr.
Kan sendes.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 20.4.2025 kl. 13:26 ・ Annonce-ID: 9239663