Billedgalleri
Buster & Tige ”Lucky Spinner” lykkemønt
Varebeskrivelse
Denne lykkemønt, kaldet "Buster & Tige Lucky Spinner", er et usædvanligt og sjældent stykke reklame for Buster Brown Clothing. Mønten er fremstillet i aluminium og måler 32 mm i diameter. Mønten skønnes at være fremstillet ca. 1950.
Beklædnings- og skoproducenterne Buster Brown Clothing og Buster Brown Shoes, der tog navn efter en af tidens mest populære tegneseriefigurer, blev grundlagt i Amerika omkring 1900. Buster Brown Clothing blev bl.a. kendt for deres ”Buster Brown suit”, der var et meget populært sæt tøj til drenge. The Brown Shoe Company eksisterer fortsat, men hedder i dag Caleres, der også ejer bl.a. Famous Footwear, Sam Edelman, Vionic, Dr. Scholl's og flere andre brands.
På møntens forside er et billede af tegneseriefiguren Buster Brown (skabt 1902 af Richard F. Outcault) med sin hund Tige siddende ved siden af sig. Desuden teksten: ”Buster & Tige. Lucky Spinner”.
På bagsiden er der et lille billede af Buster og Tige, der trækker i hver sin ende af en støvle eller strømpe. Derunder teksten: "Buster Brown. Clothing Since 1904".
Mønten er i særdeles fin stand uden nogen form for skader - blot overfladiske alderstegn.
Kan sendes.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 20.4.2025 kl. 13:22 ・ Annonce-ID: 9239454