Billedgalleri
Thomas af Kempis om Christi efterfølgelse fire bøger - Dr. A. G. Rudelbach
Varebeskrivelse
Denne udgave er ved at være sjælden:
Pragtindbinding:
Fulde titel: "Thomas a Kempis om Christi efterfølgelse fire bøger - Oversatte og på ny udgivne af J. A. L. Holm":
Fire bøger i en: 1. bog: "Gavnlige formaninger til et åndeligt liv" - 2. bog: "Formaninger som drage til det indre liv" - 3. bog: "Om den indre trøst" - 4. bog: "Om altrets sakremente" - 4. bog: "Om altrets sakremente":
1. udgave og 1. oplag:
Pæn stand (bogen er fra 1844): Indbundet i fuld grøn chagrin (helbind) - med engelsk forgyldt spejlramme på både for- og bagperm - rig rygdekoration - tresidet snit i guld (se foto 5.) - med gult for- og bagsatspapir indsat - 239 sider - trykt på kvalitetspapir - 11x18 cm - uden tilskrivninger - Wahlske Boghandel 1844 - Trykt i det Berlingske Bogtrykkeri.
Prisen er fast.
Beskrivelse:
"Thomas à Kempis (Thomas fra Kempen) (født 1380, død 25. juli 1471) var en tysk romerskkatolsk munk fra middelalderen.Thomas à Kempis var kannik og hørte til munkeordenen Brødrene af Fælleslivet. Han optoges først i broderhuset i Deventer, men kom 1399 til klostret på Agnete-Bjerget ved Zwolle, hvor hans broder var prior, og her levede Thomas fredeligt og stille til sin død, kun enkelte gange forstyrret ved begivenheder udefra.
Han var en flittig skribent og har skrevet nogle historisk-opbyggelige skrifter, en klosterkrønike og en stor mængde rent opbyggelige skrifter, større og mindre, samt nogle digte. Han skrev udelukkende på latin.
Sin berømmelse skylder han imidlertid andagtsbogen "De imitatione Christi" ("Om Kristi Efterfølgelse" på dansk), der næst efter Biblen er verdens mest udbredte kristne opbyggelsesskrift. Der har været megen strid om, hvorvidt Thomas virkelig er forfatter til den, men nyere undersøgelser er faldet ud til hans gunst.
Bogen er oversat på utallige sprog, gang på gang også på dansk, første gang meget tidligt af kannikerne i Grinderslev Kloster. Denne oversættelse er udgivet af F. Rønning 1885 med indledning af Fr. Nielsen. Den latinske tekst er udgivet bl.a. af K. Hirsche i 1874. Værket er historisk mærkværdigt, fordi det gennem alle århundreder har udstrålet samme kraft; millioner af navnløse sjæle er under livskampen tyet til det, og har gennem det fundet ståsted. Gang på gang ser vi fremragende, religiøse personligheder bekende, at Thomas a Kempis viste vej til nyt liv. Det eksemplar, der ligger på mit bord, har tilhørt min ungdoms lærer, den fine humanist Harald Høffding; understregninger og enkelte tilskrifter vidner om flittig lekture. I Johannes Jørgensens livslegende kommer værket ind på et vendepunkt; den moderne amerikaner Merton, der blev from og gik i kloster, fortæller i sin selvbiografi The sevenstorey Mountain 1940, at Kristi efterlignelse blev ham anbefalet af en inder. Tre kontinenter mødes således i samme syn på denne "dejlige, lille bog", som man har kaldt den.
Værket handler om livsforståelse og om moral, men med livsforståelse menes ikke højtflyvende spekulationer. Atter og atter understreges, at det ikke kommer an på "lærd filosofi". Altid spørges: Hvad nytter det? Spidsfindige forklaringer nytter ikke. Det er ikke så vigtigt at definere, hvad Gud er, som at opleve Gud i sit hjerte. Dette kærnepunkt greb Høffding; i mit eksemplar har han foran skrevet et ord af hin berømte græker, som apostelen Paulus omvendte. Det lyder ikke ved lære om, men ved at opleve det guddommelige! Oplevelsen af Gud gør god, og godhed er den sande visdom.
Beskrivelse:
"For Thomas går en af vejene til Gud gennem oplevelsen af os selv. Den, der oplever sig selv, oplever en standende strid mellem menneskenaturens to sider: Ånd og legeme, jeget og "verden". Med beroligende objektivitet understreger han, at denne kamp former sig forskelligt efter de forskellige menneskers forskellige anlæg. Den kan være mer eller mindre streng, men uden om kampen kommer kun den overfladiske. Han mener, at de, der har stærkest kraft, skal vogte sig mest. "De rigest udrustede trues af dybest fald", og fristelsen til at følge den lavere natur ligger altid på lur. Fristelsen er imidlertid ikke blot en fare, den er tillige en spore. I fristelsen prøves vi, fristelsen holder os vågen og på vagt. Fristelser kommer ude fra, vi har en kamp at bestå med "verden", den heftigste kamp består vi dog med os selv, og sejrens løn er, at vi bliver "stærkere end vi selv". Kampen er hård: "Du må gennem ild og vand, før du når til afspænding. Du må gøre vold på dig selv, før du besejrer lasten"; "uden arbejde ingen hvile, uden kamp ingen sejr". Sejrens vej kaldes "korsets vej", og der findes "ingen sindets styrke, ingen frelse for sjælen uden i korset". Men hvad betyder korset? Korset betyder det, man kalder Askese, hvilket nu om stunder betragtes som et uartigt ord, man opfatter askese som en livsfjendtlig holdning, og underkuelse af naturlige drifter, og naturlig vil sige kødelig. For Thomas er imidlertid den drift, der udgår fra sjælen, ikke mindre "naturlig", og med askese mener han først og fremmest opøvelse og styrkelse af den sjælelige kraft. Mennesket skal opøves til at forme sit liv indefra. Samliv med mange mennesker, spredte samtaler, hidsige diskussioner forvirrer; målet nås derfor bedst i isolation. Thomas priser munkelivet under en abbeds tugt, og kalder verdens lyst tom. Men han er på vagt mod hovmod: "Vi er alle skrøbelige, og bør ikke anse andre for mere skrøbelige end os selv". "De fejl, vi iagttager hos andre, skal vi ikke kritisere hos dem; vi skal bekæmpe dem i os selv". En fin bemærkning!
Psykologi og etik skal vise vej til et større mål, verdsligt udtrykt: til et harmonisk liv. Dog Thomas taler ikke verdsligt, han kaldet det: Livet i Gud. Thomas var augustinermunk og levede under Augustins motto: Mit hjerte er uroligt, indtil det hviler i dig".
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 14.4.2025 kl. 13:48 ・ Annonce-ID: 9045161
