Billedgalleri
TLT juniorsovepose
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
LUR JR er en teknisk og langtidsholdbar børnesovepose fra TLT. Den vejer 970 gram og kan bruges af børn på op til 160 cm. Den anbefalede nedre temperaturgrænse ligger på 0°C for varme børn og +7°C for kuldskære børn. Børnesoveposer måles ikke efter den fælles soveposenorm EN 13537, derfor denne lidt anderledes angivelse af temperaturen.
Det langtidsholdbare ved LUR JR består i, at den kan bruges fra børnene er helt små og op til de nævnte 160 cm. Fidusen er, at der et stykke fra bunden er indsat en snøre, som gør det muligt at forkorte posen med et hurtigt træk. En for lang sovepose er nemlig en dårlig idé af flere grunde: For det første bliver der for meget luft, der skal varmes op inde i posen, hvilket kan være svært på en kold nat, og for det andet kan man i en for lang sovepose komme til at krybe så langt ned i den, at man får klaustrofobiske fornemmelser og dermed ubehagelig oplevelser.
Takket være denne snøre slipper du for at så og fumle med snore eller bælter til afkortning, men kan bare let og elegant trække i snoren og stoppe den nederste del ind i posen som ekstra isolering.
Hætten på LUR JR er med isolering, og snøren rundt i kanten er delt i to, så over- og underside kan justeres separat. Varmekraven har en elastisk snøre, så man ikke kan komme til at stramme for meget sammen om halsen. Den er lavet sådan, at den lukker sammen uden brug af knapper eller Velcro®.
Lynlåsen kan køre begge veje, så man kan justere varmen. Den har en hagebeskytter og en isoleret vindflap, og så er den lavet sådan, at den har meget svært ved at køre fast i stoffet. I den forbindelse skal det nævnes, at det er en god idé at lære barnet at bruge diverse snører og lynlåsen, før I for alvor tager på tur.
LUR JR er isoleret med polyesterfibre. På oversiden ligger de i to forskudte lag, og på undersiden er der et enkelt lag.
Husk at supplere med et godt liggeunderlag, ellers er det svært at holde varmen uanset soveposens isoleringsevne.
Detaljer:
Anbefalet nedre temperaturgrænse:
Varme børn: 0°C
Kolde børn: +7°C
Vægt: 970 gram
Pakket mål: 19x33 cm
Personlængde: op til 160 cm
Kan forkortes med et træk i en snøre
Hætte:
Isolering
Separat justering i top og bund
Varmekrave:
Lukker til uden brug af knapper eller Velcro®
Elastisk snøre
Lynlås:
Kan køre begge veje
Hagebeskytter
Isoleringsflap
Kører ikke fast
Fyld:
Polyesterfibre
2 forskudte lag i oversiden
Enkelt lag i bunden
Varenummer: 2392000020
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 13.4.2025 kl. 10:02 ・ Annonce-ID: 9006603