Billedgalleri
(1/11)
Afhandlinger over Prophetierne - Thomas Newton - Diderik de Thurah
Til salg
1.000 kr.
Bed sælgeren om at sende med Fiks færdig! Det er trygt, hurtigt, og varen vil blive sendt til dig. Læs mere
Varebeskrivelse
Moderne titel: "Afhandlinger over profetierne":
Første danske udgave af Thomas Newtons velanskrevne værk:
Fulde titel: "Afhandlinger over Prophetierne, hvilke merkværdig ere opfyldte, og paa denne Tid blive opfyldte i Verden" - Oversat af Diderik de Thurah - bind 1. - bind 2. - bind 3.=komplet:
Pæn stand ( bogen er fra 1765): Indbundet i hellæder - med rig rygdekoration - bind 1. 40 + 359 sider - bind 2. 20 + 366 sider - bind 3. 24 + 336 + (2) - alle registrer er med samt rettelsesbreve - trykt på vandmærket kvalitetspapir - 13x21 cm - Weysenhuses Bogtrykkerie Kjøbenhavn 1765.
Prisen er fast.
Bogen har tilhørt Indre-missionær Hans Christian Beck hvis signatur ses på et foto. Missionshuset Bethania i Ryttergade 3 B blev taget i brug i 1883.
Thomas Newton (1. januar 1704 – 14. februar 1782) var en engelsk præst, bibelforsker og forfatter. Han var biskop af Bristol fra 1761 til 1782.
Thomas Newton:
"Newton blev uddannet på Trinity College, Cambridge , og blev efterfølgende valgt som fellow af Trinity. Han blev ordineret i Church of England og fortsatte sine akademiske sysler. Blandt hans mest huskede værker er hans kommenterede udgave af "Paradise Lost", inklusive en biografi om John Milton, udgivet i 1749. I 1754 udgav han en stor videnskabelig analyse af Bibelens profetier med titlen "Dissertations on the Prophecies". I sin udgave af Miltons poesi fra 1761 gav han titlen On His Blindness til Sonnet XIX, Når jeg overvejer, hvordan mit lys bliver brugt.
Newton blev udnævnt til biskop af Bristol i 1761 og i 1768 dekan for St. Paul's Cathedral i London. Han er blevet betragtet som en kristen universalist.
Titelsiden til en udgave fra 1752-1761 af Newtons omfattende kommenterede værker af John Milton, især Paradise Lost og Paradise Regained".
Universialisme:
"Universalisme er i kristen sammenhæng en betegnelse for troen på at Guds nåde omfatter alle, og at ingen ender for evigt i helvede. Universalisme lærer imod doktrinen om evig straf, fordi de originale græske og hebraiske bibeltekster ikke indeholder noget sådant begreb.
Denne tro har givet navn til den universalistiske kirke – et trossamfund, som især har været aktivt i USA, og som i 1961 fusionerede med den unitariske kirke. Blandt de kendte ritualer er blomsterandagt.
I de sidste to hundrede år har der været mange teologer og kendte personer i kristendommen, der har holdt sig til doktrinen om alles frelse (eller et stort håb om det). De mest kendte er Hans Urs von Balthasar, Karl Barth, biskop Desmond Tutu, George MacDonald, A.E Knoch, Hans Christian Andersen, George T. Knight, David Bentley Hart, Thomas Tallin og Thomas Talbott".
Diderich de Thurah:
"Diderich de Thurah (1. maj 1704 i Aarhus – 1. marts 1788 i København) var en dansk søofficer og oversætter. Han var broder til Lauritz de Thurah.
Thurah var søn af biskop i Ribe Laurids Thura. Han var først landkadet, men viste talent for konstruktion, blev derefter 1723 sekondløjtnant i Marinen, rejste straks udenlands sammen med Knud Nielsen Benstrup og flere for at studere skibsbyggeri, kom tilbage 1728 og ansattes året efter ved skibsbyggeriet med Benstrup som overordnet. Uagtet Thurah aldrig kom til søs, avancerede han dog i søofficerskorpset, blev således 1732 premierløjtnant, 1734 kaptajnløjtnant, året efter orlogskaptajn og 1738 kommandørkaptajn. Den 14. oktober 1740 optoges han sammen med sin broder Lauritz de Thurah i den danske adelstand, hvorved navnet "Thura" blev ændret til "de Thurah".
Som skibskonstruktør viste Thura sig ikke videre dygtig, derimod skilte han sig godt fra anlægget af en savmølle ved Toldboden og nogle andre mindre opgaver. Under striden mod Benstrup tog Thurah parti mod ham, han valgtes til medlem af den kommission, der skulle bedømme Benstrups virksomhed, og var således delagtig i den hårde skæbne, der ramte denne fortjenstfulde mand; men da han efter Benstrups fald 1738 selv skulle lede Marinens skibsbyggeri, viste det sig snart, at han ikke var stillingen voksen: De to af ham byggede linjeskibe samt nogle brigantiner var så mådelige sejlere, at man 1740 indkaldte den franske konstruktør Laurent Barbé og lod denne samt skibsbygmester Anders Thuresen levere tegninger til de nye skibe.
Thura vedblev dog at være fabrikmester af navn indtil 1758, da han afløstes af Frederik Michael Krabbe, hvorefter han ansattes i den vellønnede stilling som kommandant på Toldboden. Uagtet han her havde en strid med kaptajn, greve Sponneck, imod hvem han viste en fornærmelig opførsel, i hvilken anledning han stilledes for en krigsret, beholdt han dog sit embede lige til sin død. Den forholdsvis gunstige karriere, Thura trods sine ringe evner gjorde, må formentlig tilskrives den tilfældige omstændighed, at han havde undervist Christian 6. i kunstdrejning, i hvilken han besad stor færdighed, og ved denne lejlighed havde erhvervet sig kongens velvilje.
Thurah var 3 gange gift: 1. (1736) med Johanne Marie født Sylling (død i december 1741); 2. (1742) med Ingeborg Johanne Sohl, født Brünstorph (død i Helsingør 1745), enke efter kommerceråd Sohl; 3. (1746) med Frederikke Christiane født Scavenius (f. 1717 d. 26. juli 1796), datter af generalmajor Peder Scavenius (f. 1678 d. 30. maj 1738) og Helene Urne født Benzon (f. 1690 d. 1763).
Træt af genvordigheder begyndte Diderik de Thurah, særlig efter 1758, da han havde forladt tjenesten på Holmen, at optages af litterære arbejder. Han oversatte en række gode religiøse skrifter af engelske forfattere, således James Blairs prædikener over Bjergprædikenen (4 dele, 1761), Thomas Newtons afhandlinger over profetierne (3 dele, 1765), William Sherlocks apologetiske skrifter over forsyn, død og dom (1770-73) o. fl. 1768 begyndte han et ugeskrift, indeholdende oversættelser af «lærerige og opbyggelige Materier»; det fortsattes gennem 3 årgange og vandt meget bifald, men skaffede Thurah betydelige udgifter, hvorfor han standsede udgivelsen.
Da bogtrykkerierne fra 1771 var så opfyldte med "Philopatreias og andet Snavs", som han udtrykker sig, og den gamle mand, der mest levede på sit studerekammer mellem sine bøger og sine mekaniske sysler, dog havde lyst til at forsøge en fortsættelse, måtte han bie til 1776, da der udkom et anhang og det følgende år en Visdomsskole til Frimodighed mod Døden. I sit 81. år udgav han "efter adskillige Venners Forlangende" en ganske kort selvbiografi og endelig 1785 (anonymt) et lille modskrift mod Bastholms liturgiske forslag.
Han er begravet i Sankt Petri Kirke".
Bemærk: Knappen til at vise den fulde beskrivelse har kun en visuel effekt.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 30.3.2026 kl. 21:48 ・ Annonce-ID: 8983346
