Billedgalleri
Maleri af Jens Kromann
Varebeskrivelse
Jens Kromann
Kromann farverige værker er kendt af mange i både ind- og udland.
Den naturelskende Kromann tabte sit hjerte til Grønland, da han i årene 1967-71 arbejdede som underviser i det nordatlantiske - og siden blev det til mange besøg på verdens største ø.
JK voksede op i Snoghøj ved Lillebælt - og blev uddannet som lærer på Ribe Statsseminarium. Han arbejdede i en årrække som lærer, men konverterede i 1976 til kunstmaler på fuld tid efter at have beskæftiget sig med malerkunsten, siden han første gang satte penslen til lærredet som 20-årig.
JK blev kendt som en fin kolorist med en højt udviklet sans for komposition, kolorit og rum.
Siden sin debut på 'Den Frie' i 1969, har han udstillet i over 15 lande - og hans malerier hænger på mange vægge rundt om i private hjem, firmaer og institutioner.
Han betegnede selv sine malerier som en poetisk form for abstrakt ekspressionisme med udgangspunkt i naturoplevelser. Oplevelser han fik i rigt mål i Grønland, men også omkring Lillebælts kyster.
Senere boede han i Spanien, og mange af hans værker har set dagens lys dér - og netop lyset og farven er centralt for ham. Det er farvernes spil i naturen, der inspirerede ham. Hans kunst, siger han, forestiller ikke noget, den er noget. Når han ikke opholdt sig i Spanien, rejste han ofte tilbage til Grønland. Her udstillede han sin kunst og besøgte gamle grønlandske venner, bekendte og tidligere elever.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 13.4.2025 kl. 09:43 ・ Annonce-ID: 8825744