Billedgalleri
Sjældent udbudt race
Varebeskrivelse
Mankehøjde: 136 cm
Køn: Hoppe
Fødselsår: 2021
En svær beslutning er taget om at forsøge at finde et nyt hjem til Luna.
Luna er en hoppe på 4 år af racen Nordlandshest/Lyngshest - en gammel norsk koldblodsrace, kendt for sin venlighed, robusthed, alsidighed og rolige sind.
Luna rummer alt det. Hun elsker at få lov til at lave noget, og er altid den, der kommer først til leddet og vil med ud. Hun er arbejdsvillig, nysgerrig og modig, og der skal meget til før hun bliver utryg. Hun er vant til forskellige former for maskiner, og tager også tung trafik og motorcykler ret cool, og reagerer i det hele taget ret fornuftigt, hvis noget udfordrer hende.
Luna kan tages ud alene uden problemer, og er også nem at læsse. Hun er ikke tilredet, det mener jeg generelt er for tidligt i hendes alder. Vi er begyndt at øve at stå stille ved skammel, svinge ben op og lægge vægt på ryggen, og det har hun aldrig stillet spørgsmålstegn ved. Hun er trænet fra jorden med klikkertræning, bomme og basisøvelser, og der er hun meget lærevillig og hurtigt opfattende, og elsker at være med.
Luna er ikke færdig med at vokse, og jeg tænker at hun lander på 137-138, hvilket er en god størrelse for en Nordlandshest. Hun er af absolut topafstamning med Forbrigds Tyr som far og Sørås Amor som mor, og er derfor også et oplagt avlsemne.
Jeg forestiller mig, at hun vil være det rette valg for en ung rytter eller let voksen, der ønsker sig en helt igennem cool og robust hest, som man selv kan præge resten af vejen frem mod tilridning, tilkørsel og måske også spring, som jeg tror hun vil have talent for.
Luna sælges kun til et blivende hjem, der kan tilbyde hende løsdrift med et godt management, og som er klar til at give en ung hest den fornødne tid og træning frem mod tilridning. Jeg har ikke travlt med at få hende solgt, og venter gerne på den helt rette kommende ejer.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 23.4.2025 kl. 16:55 ・ Annonce-ID: 8775789