7.700 kr.

Stand: Brugt - men i god stand
Her er der chancen for en velsejlende, stabil og driftsikker RC katamaran, der har et højt hastighedspotentiale (mere end 100 km/t, idet fabrikanten anfører minimum 75 mph ved 6S) og tilmed er manøvredygtig. Det er en dobbeltakslet/-skruet katamaran i glasfiber, nemlig ProBoat Miss GEICO 36 (ca. 95 cm).
Den er professionelt forstærket med Kevlar indvendigt, så skroget er ekstremt solidt. Er i virkelig god stand og har aldrig haft en flyvetur ved høj fart. Skroget har få små overfladiske skrammer.
Den har 2 120 A marine ESC og 2 modroterende vandkølede 1900Kv 4-polede børsteløse motorer. Der er udtag til strømforsyning af servomotoren til rorsystemet.
Der medfølger 4 stk. Litium-batterier 11,1 volt 9000 mAh, der parvis er koblet til 6S, og som forsyner hver motor. Stikkene er EC5. Det rækker til i hvert fald ½ times sejlads ved høj hastighed.
Den dobbelte vandkøling, med optag under bunden og fælles samlekammer for redundans, køler motorerne og ESC-erne. Bliver et optag under bunden tilstoppet forsynes begge kølekredsløb. Udledningen er på oversiden, så man ved selvsyn kan sikre sig, at vandkølingen fungerer.
Låget over mekanikken/elektronikken af- og påmonteres hurtigt og er vandtæt. Der er endvidere monteret styrepor i skroget for at sikre opdriften, hvis nu…!
Der medfølger en højtydende rorservo og en Flysky modtager samt sensorer til det vigtigste, nemlig 2 motortemperaturer og spændingen på batterierne. Der medfølger dog ikke en sender. Men ellers at båden fuldt sejlklar.
Der medfølger endvidere en transporttaske med bundplade og styreporramme for beskyttelse af båden under opbevaring og transport.
Selvom katamaranen sejler perfekt sælges den, da jeg har for mange både.
Pris 5.000 kr. og køber betaler evt. porto.
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indSidst redigeret: 17.4.2025 kl. 16:28 ・ Annonce-ID: 8767010