Billedgalleri
Gallipoli DVD
Varebeskrivelse
Instruktør Peter Weir.
Paramount golden classics: Gallipoli
Film med Mel Gibson.
Den australske filmskaber Peter Weir havde set Mel Gibson i Mad Max-filmene og syntes straks, at han havde format til en af hovedrollerne i en film, Weir gik og grublede over i begyndelsen af 1980'erne.
Filmen skulle omhandle det forkludrede felttog og blodige slag på Gallipoli-halvøen i Tyrkiet i 1915, hvor tusinder af australske og newzealandske soldater blev sendt i døden under 1. verdenskrig.
Mel Gibson fik rollen som jernbanearbejderen Frank Dunne, der er en ørn til at løbe hurtigt og som tilfældigt til en konkurrence møder landmandssønnen og idealisten Archy Hamilton (Mark Lee), der, ud over at løbe hurtigere end Frank, også har helt klare mål om at melde sig til hæren, til trods for at han er tre år under miminumsalderen.
De to bliver gode venner, men det er kun på grund af tilfældigheder, at de begge havner som menige i samme krig og begge bliver en del af den blodige konfrontation mellem Australien og tyrkerne, der var Tysklands allierede.
Inden de når så vidt, har de rejst på kryds og tværs af kontinenter og åbne oceaner, vandret på øvelse gennem Ægyptens gamle sandstrækninger, blot for at havne i skyttegravene i et af mange hoved- og meningsløse slag under 1. verdenskrig.
"Gallipoli" markerer meget fint overgangen for instruktør Peter Weir mellem hans tidligere sære og kunstnerisk dybt interessante australske produktioner og hans markante vej ind i Hollywood.
Filmen hér har lidt af begge dele: En historie med store følelser og et ligeså stort budget, men samtidig også en film, der har rod i en særlig australsk stemning, der har været kendetegnende for alle Weirs tidlige film.
"Gallipoli" er bestemt en film, der både har plot, fremdrift og kausal udløsning, og det gør den til en anderledes forudsigelig affære – men ikke nødvendigvis til en dårligere film. Graden af kunstnerisk finesse er blot nedjusteret til fordel for mere af den effektive narrative vægt, som Weir formår at lægge i sine nyere film.
Der er en detaljerigdom og stemningstæthed i cheffotograf Russell Boyds billedkompositioner og valg af lyssætning. Intensiteten kan kun tage til med denne begavelse for at fortælle og formidle historie, og det er nøjagtig, hvad der sker.
Hvor historien bag vejen i krig på papiret kan lyde lidt ordinær og måske også er det: To løbere møder hinanden i en sprint, bliver venner og havner i en håbløs krig, sørger Peter Weirs historisk akkurate og teknisk unikke iscenesættelse for en uforglemmelig filmoplevelse.
Ekstra:
Entrenched: The Making of Gallipoli - dokumentar i 6 dele:
The Call to Adventure (14:51 min)
Touching History (8:48 min)
The Theatre of War (14:54 min)
Into the Trenches (15:12 min)
Moments in Time (8:24 min)
Reflections (6:23 min)
Original biograftrailer
Paramount 1981 - DVD
Danske undertekster.
Som ny!
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 16.5.2025 kl. 04:18 ・ Annonce-ID: 8150026