Billedgalleri
RED KATTEN SØGER PLEJEFAMILIER
Varebeskrivelse
Den frivillige forening Red Katten søger plejefamilier:
Vi søger kærlige, kattekyndige og engagerede plejefamilier til katte, som Red Katten har indfanget fra gaden. Disse katte lider ofte i kulden, og vi har brug for jeres hjælp til at give dem et trygt hjem.
Vi leder efter familier, der har et ledigt værelse, som de kan dedikere til en eller flere nødstedte katte. De fleste af kattene er semi-tamme eller ikke tamme, men bare rolig – vi er her for at støtte jer. Sammen kan vi sikre, at katten får et godt liv og opleve den fantastiske forvandling, hvor en utryg kat bliver til en tryg sofa-partner, der elsker at ligge i arm.
Vi foretrækker ansøgere med bil, men det er også helt i orden at have andre katte eller dyr. Det er muligt at have et arbejde, så længe I kan dedikere nogle timer til kattene hver dag.
Alle udgifter til kattene dækkes af foreningen, herunder:
- Mad
- Kattegrus
- Kradsetræ
- Bur
- Tæpper
- Kattebakke
- Skåle
- Katteseng
Plejeperioden varer fra 3 til 8 måneder, afhængigt af kattens behov og livssituation.
Hvis I er interesserede, så udfyld venligst formularen på dette link: https://docs.google.com/forms/d/1tleXyari-VLQqN0Y9P_dffUpNO_vfgeV5mCOnte7jZ0/viewform?ts=6617f93b&edit_requested=true#response=ACYDBNirDPcppxHVxrDEjr4i_pr96r-0RpyOGqsSCfOCiD8C69lJ7nZIRbdDw33r83trRF0
I vil herefter blive kontaktet af en fra vores plejerteam i Red Katten.
På forhånd tak fra alle os hos Red Katten.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 12.3.2025 kl. 00:00 ・ Annonce-ID: 8101535