Billedgalleri
Antoine Bournonvilles dagbøger fra 1792 - Julius Clausen 1868-1951
Til salg
250 kr.
Varebeskrivelse
1. udgave og 1. oplag:
Flot stand: Indbundet i halvlæder og dekoreret kartonnage - med washi papir som for- og bagsatspapir (hele fem! sider) - begge originale omslag er medindbundet - 60 sider (som er trykt på vandmærket kvalitetspapir) + plancher - gennemillustreret - Baron Paul Düsart exlibris indsat (se foto) - 13x20 cm - uden tilskrivninger - Gyldendalske Boghandel/Nordisk Forlag 1924.
Prisen er fast.
Beskrivelse:
"Antoine var sammen med sin tvillingebror Wilhelm Bournonville tredje og fjerde søn i en søskendeflok på fem. Forældrene var skuespilleren Amable Louis de Bournonville (1720 – ca. 1782) og danserinde og skuespiller Jeanne Evrard (1728-1798). Da han var 9 år, begyndte han på undervisningen i Jean-Georges Noverres balletskole. Han optrådte herefter i Noverres balletter i blandt andet Paris, Wien og London. I 1782 blev han engageret til Den Kongelige Svenske Ballet i Stockholm og blev her indtil mordet på den svenske konge Gustav 3. i 1792. Under en gæsteoptræden i København blev han engageret som solodanser ved Den Kongelige Ballet".
Motivet til baronens exlibris er nok Stenhusets dysse på Mols:
"I det bølgede Mols-landskab, på nordsiden af vejen mellem Torup og Strands, ligger en af de mange velbevarede storstensgrave som findes på Djursland. Den er ikke udgravet, og der kendes ingen fund fra den, så afgravningen, som har frilagt det smukke dyssekammer fra den forseglende gravhøj der oprindeligt omgav kammeret, er sikkert sket for mange år siden. Stenhuset er en af mange fine dysser på Djursland.
En afmærket trampesti leder fra asfaltvejen frem til højen, hvorfra der er en smuk udsigt over det omgivende landskab og hav. Dyssekammeret er af den sene, såkaldte polygonale - dvs. mangekantede - type, som er den yngste dyssetype blandt bondestenalderens mange gravformer.
Mod øst markerer et mellemrum mellem to af dyssens 5 bæresten gangåbningen til den ligeledes stensatte kammergang, hvoraf 4 bæresten stadig står på deres oprindelige plads.
Dækstenen over gangen mangler, men på gravkammeret ligger den stadig. På toppen af dækstenen ses omkring 5 små cirkelrunde fordybninger. Det er kultiske skåltegn som sædvanligvis er blevet tilføjet i bronzealderen.
Fra kammergangen er der bevaret 4 bæresten. Her set fra oven fra toppen af dyssens dæksten.
Man kan sagtens kravle ind i gravkammeret, og kommer der en regnbyge er der fint læ herinde. Mellemrummene mellem både gangens og gravkammerets bæresten har oprindeligt været helt lukket med flade opmurede stenfliser i en såkaldt ”tørmur”. Herved blev gravkammeret fuldstændigt forseglet, og man undgik at jord skred ind i kammeret.
Mod syd er en betagende udsigt over Begtrup Vig.
Uden tørmuren og den omgivende høj får man til gengæld i dag en fin fornemmelse af, hvorledes den 8-10 tons tunge dæksten balancere på kammerets bæresten. Det er ikke underligt, at man tidligere troede, at kun kæmper med overnaturlige kræfter kunne bygge sådanne monumenter, og at der gennem tiden opstod mange sagn og fortællinger om gravhøjenes og dyssernes beboere. Den store dæksten på dyssen har flere indhuggede skålgruber fra bronzealderen. En ting adskiller dog ”Stenhus-dyssen” fra de fleste andre. Dyssekammeret står nærmest på højen, hvorimod de fleste andre er anlagt på mere eller mindre flad mark, hvorover den omsluttende høj blev bygget. Hvis man flugter den nuværende profil af jordhøjen ind over dyssekammeret, vil det ikke dække kammeret helt, så måske har i al fald en del af dækstenen også været synlig allerede da Tragtbægerkulturens første bønder opførte den i bondestenalderen for lidt over 5.000 år siden".
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 4.4.2026 kl. 19:22 ・ Annonce-ID: 7688125




