Billedgalleri
Søren Rasmussen: ’Slægts Og Erindringsbog’.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - med synlige brugsspor
SENDER GERNE MED GLS/DAO!
Udgivet af Søren Rasmussen, 1956. FØRSTEUDGAVE. 289 sider. Trykt i 200 nummererede eks., hvoraf dette er no. 56. Illustreret med over 60 fine s/h fotos. Heftet.
Bogen er i fair stand. SJÆLDEN!
Gårdejer Søren Rasmussen (f. 1881) udgav i 1956 sine memoirer under titlen ’Slægts- og Erindringsbog’. Heri udfoldes et levende tidsbillede af den stolte gårdejer, der i lokalsamfundet gebærder sig som en gudfrygtig og virkelysten herre med interesse for sin voksende familie, foreningsarbejde, tillidshverv og ikke mindst den pompøse gård med et stort jordtilliggende. Memoirerne fortæller også om Søren Rasmussens interesse for kunst og ikke mindst om hans store malerisamling og bogsamling.
Ifølge Søren Rasmussens egne optegnelser bestod malerisamlingen på Stenagergaard i 1956 af ikke mindre 242 malerier, malet af mere end 180 forskellige danske kunstnere og fordelt på hele otte værelser, blandt andet spise- og dagligstuen, på kontoret samt i sove- og læseværelset.
Det var en varieret malerisamling, og kunstnerne bag de nu udbudte værker tæller blandt andre C.F. Sørensen, P.C. Skovgaard, Peder Mønsted, L.A. Ring og Janus la Cour. Samlingen blev grundlagt i 1907 – året, hvor Søren Rasmussen købte Stenagergaard, og et af de første indkøb fandt sted i nærheden, som han beretter i sine erindringer: ’Engang var der Maleriauktion i Randers. Jeg var jo vant til de Priser, Kunsthandlerne forlangte, og jeg syntes, at Priserne paa Auktionen var fantastisk smaa, og købte derfor 7-8 Billeder’.
Den foretagsomme og snusfornuftige gårdejer brugte fremover meget energi på at samle malerier, men også på at skaffe sig viden: ’Det er en Selvfølge, at jeg anskaffede mig Bøger om Kunst og Kunstnere, og at jeg søgte at komme i Forbindelse med kunstinteresserede Mennesker for derved at faa lidt mere Begreb om Tingene’.
En interessant bog, om en tid der for længst er svunden.
Forsendelse til GLS-Pakkeshop, kr. 45,-
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 23.4.2025 kl. 19:29 ・ Annonce-ID: 7560204