Billedgalleri
BOASE - fremtidens bolig
Varebeskrivelse
Softcover.
Pænt eksemplar.
Se gerne mine andre annoncer på min profil. Samme fragtpris uanset hvor mange bøger du køber. Kan også afhentes i Erritsø ved Fredericia.
Beskrivelse: Denne bog er det foreløbigt seneste resultat af prisopgaven Fremtidens bolig en prisopgave med vægt på bæredygtighed og tilgængelighed. Prisopgaven udsprang af et ønske om at sætte fokus på boligens rolle i fremtiden og at få en række konkrete forslag til nye boligtyper, der indtænker kravene om bæredygtighed og tilgængelighed. Bogen præsenterer nogle af de problemstillinger, der knytter sig til disse to aspekter, og viser konkurrencedeltagernes behandling af dem. Der har længe været politiske, pædagogiske og forskningsmæssige ønsker om at udbygge det tværfaglige samarbejde mellem arkitekt- og designskolerne og Statens Byggeforskningsinstitut. Målet med prisopgaven har været at skabe øget forståelse for og indsigt i hinandens faglighed, metode og sprog, samt at styrke dialogen med og brugen af designere i byggesektoren.- Ambitionen fra opgavestillernes side har således været, at arbejdet i studiegrupperne udviklede sig tværfagligt, idet de studerende med deres forskellige fagligheder kunne bidrage til gruppens samlede vision og gennemtænkning af boligen i sin helhed. Som deltagere i prisopgaven var indbudt studerende fra Arkitektskolen i Aarhus, Danmarks Designskole, Designskolen Kolding og Kunstakademiets Arkitektskole. På tværs af faggrænser blev seks arbejdsgrupper etableret, så hver gruppe bestod af fire arkitektstuderende og fire designstuderende. Studiegrupperne, der har haft mulighed for at trække på viden fra forskere og andre konsulenter fra de fem involverede institutioner, afleverede ved studieårets afslutning hver et konkurrenceforslag. Dommerkomitéen udpegede et vinderprojekt og præmierede yderligere to projekter. Bogen indledes med en præsentation af de seks konkurrenceforslag.- I tekst, tegning og foto skitseres hvert forslags grundidé, suppleret med bemærkninger fra dommerkomitéen og dens rådgivere. Dernæst følger en række artikler, hvori forfatterne fra hver deres faglige tilgang reflekterer over bolig og fremtid, design og arkitektur, tilgængelighed og bæredygtighed. Artiklerne er med enkelte undtagelser de skriftlige forlæg fra den seminarrække, der i efteråret 2000 dannede optakt til prisopgaven. Forelæserne var arkitekter, byplanlæggere, designere, filosoffer og historikere fra både ind- og udland. Der blev afholdt et seminar på hver af de fire skoler, der har deltaget i prisopgaven. Tilhørerne var skolernes studerende, som efterfølgende i foråret 2001 omsatte de mange visioner og idéer til konkrete projekter for fremtidens bolig. I forbindelse med offentliggørelse af prisopgavens resultat, herunder udgivelse af denne bog, åbnes en udstilling med alle konkurrenceforslag på Holmen i København. Den er åben for alle interesserede i efteråret 2001.- I samme periode indledes arbejdet hen mod en realisering af det vindende projekt, Boase.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 17.2.2025 kl. 22:57 ・ Annonce-ID: 7421588