Billedgalleri
Bandit og Lillepigen søger deres forevig-hjem
Varebeskrivelse
Alder: 6 måneder
Søskendeparret er klar til nyt hjem, med rolige omgivelser og masser af kærlighed!
De kommer fra et hjem hvor der var små børn, der ikke har behandlet dem godt. De var skræmte og meget underernærede da de kom til nuværende plejer.
Bandit (den røde) er en meget nysgerrig og modig killing. Han vejer et kilo mere end sin søster. Han har meget brug for en han kan kaste sin kærlighed på. Han skal helst ligge op af sit menneske og nusse og mærke tryghed og kærlighed. Hver morgen kommer han og gnider sit hoved imod sin plejers, spinder og skal bare nusses. Han mangler et stykke af sin hale og har en bule midt på halen. Han er ikke bange for hunde eller andre katte.
Lillepigen, eller ”Fisen” (den grå) er meget usikker og forsigtig. Hun kalder på sin bror eller madmor for at få tryghed i nye ting. Hun elsker at klatre og er dygtig til det. Hun er endelig lige begyndt at spinde når man kæler hende, men man skal ikke komme for hurtigt med hånden imod hende, så undertrykker hun sig. Hun er vant til hunde og andre katte i huset, men bevæger de sig løber hun og gemmer sig.
Begge er indekatte, men har adgang til voliere hos plejer.
Send en mail til adoption@redkatten.dk, hvis du/I vil give dem et kærligt hjem. De er begge neutraliseret, vaccineret, chippet og øremærket.
Banditten og Lillepigen formidles til adoption gennem foreningen Red Katten, som er en frivillig ulønnet organisation som kæmper for at hjælpe udsatte og hjemløse katte, for at de kan få muligheden for et værdigt katteliv. De koster 2045 kr. stykket, som dækker over udgifter til neutralisation, vaccination, chip, øremærkning, registrering i Katteregistret.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 7.3.2025 kl. 14:52 ・ Annonce-ID: 7421086