Billedgalleri
Bøllemis leder efter sit nye hjem!
Varebeskrivelse
Alder: 2 år
Hun har været i pleje med sine killinger, som alle har fået nye hjem, så derfor søger Bøllemis nu også et nyt og kærligt hjem. Hun er neutraliseret, vaccineret, chippet og øremærket.
Bøllemis er ca. 2 år gammel. Hun kommer fra et hjem med flere katte, så hun er vant til andre dyr i hjemmet. Hun havde en ærgerlig oplevelse med tidligere ejers børn, så små børn duer ikke til hende.
Hun er en selvstændig missedame, som for det meste går for sig selv. Dog kommer hun alligevel og vil have kærlighed og nus. Måske kan hun i de rette omgivelser blive den største puttetrold. Hun har fået flere kuld gennem tiden, så hun har ikke fået lov at udfolde sig rigtigt som killing. Hun er legesyg og generelt en dejlig kat, som leder efter en kærlig familie med tid til leg og omsorg.
Interesseret? Så send venligst en mail til adoption@redkatten.dk
Bøllemis formidles til adoption gennem foreningen Red Katten, som er en frivillig ulønnet organisation som kæmper for at hjælpe udsatte og hjemløse katte, for at de kan få muligheden for et værdigt katteliv. Hun koster 1845 kr., som dækker over udgifter til neutralisation, vaccination, chip, øremærkning, registrering i Katteregistret.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 7.3.2025 kl. 14:54 ・ Annonce-ID: 7420559