Chaparral 280 Signature, Motorbåd, årg. 2008, fod 8.83, hk 2130, Volvo Penta, Diesel, bredde 2.90, dybde 0.77, Chaparral 280 Signature
Chaparral 280 Signature
Vi udbyder nu denne rummelige og veludstyrede Chaparral 280 Signature for vores kunde. Chaparral 280 er en klassisk Chaparral med høj kvalitet i alle bådens detaljer kombineret med et sporty amerikansk design med flotte linjer. Båden er udstyret med to kraftfulde Volvo Penta D3 dieselmotorer, der både sikrer fart og kraftoverskud men i lige så høj grad giver den højeste grad af driftssikkerhed. Volvo Penta er berømt for deres på en gang slidstærke og velkørende D3 motorer. De giver sikkerhed under sejladsen men de giver dig også en større fleksibilitet i forhold til tankning end tilsvarende benzinmotorer.
Chaparral er kendt som et af de største og mest eftertragtede amerikanske mærker og det forstår man godt, når man går ombord på Signatur 280 modellen. Der er kælet for detaljerne i den luksuriøse båd, hvilket skaber en fantastisk atmosfære i båden. Eksempelvis er polstringen i en klasse for sig, hvad angår både komfort men også holdbarhed.
Bådens udstyr
I cockpittet finder I den store lounge med gode sofaer rundt om det solide bord. Her er plads til alle vennerne på de varme sommeraftener og cockpittet er indrettet, så det både fungerer optimalt under sejlads og når I er på vandet, da der er god sammenhæng mellem lounge og styrepladsen. Styrepladsen er udstyret med et dobbeltsæde, hvilket giver optimal komfort under sejlads og god mulighed for at tale sammen under sejlads. Passagersædet er ligeledes et dobbeltsæde, så alle kan sidde sammen og føle sig som en del af oplevelsen.
Cockpittet kan overdækkes af den store kaleche, som giver ly for både regn og vind. Den giver også mulighed for lange aftener i havnen med godt selskab eller forlænge sæsonen, når det bliver køligere. Det skal desuden nævnes, at båden er udstyret med både bovpropel og elektrisk ankerspil, så havnemanøvrerne lettes mest muligt. Båden er imidlertid også meget veludstyret til sejlads, da den både har en Garmin GPSmap 720 plotter og en Garmin GHC10 autopilot. Derudover er der selvfølgelig monteret kompas og en VHF.
I kahytten er der indrettet med sofaer, et stort teakbord og et TV, så du kan slappe af. Der er desuden et fuldt pantry med gaskomfur, køleskab og vask. Bådens store, aflukkede toiletrum har god plads og får faktisk båden til at virke større end 28'.
Båden er ideel til både weekendudflugter og længere sejlture og føles større end den faktisk er. Dermed giver Chaparral 280 dig mulighed for at købe en båd som er en fuldt funktionsdygtig turbåd uden, at båden bliver for stor, dyr i drift og svær at manøvrere rundt i havnene.
Båden sælges for vores kunde og den står klar til fremvisning i vores udstilling.