Billedgalleri
Ordbog over det danske Sprog, Det danske Sprog- og Litteratur selskab
Varebeskrivelse
Emne: Retsvidenskab
Ordbog over det danske Sprog, Det danske Sprog- og Litteratur selskab (udgiver), emne: jura, Originaludgaven af Ordbog over det Danske Sprog I-XXVII, udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab i årene 1918-1954, som er ordbogen over det danske rigssprog 1700-1955 med "en fremstilling af det danske ordforråd, således som dette er, og som det har udviklet sig fra Holbergs tid til vor tid, så vidt muligt oplyst ved hjemmelsteder fra den almindelige og faglige litteratur i dette tidsrum".
Ordbogen er anført i kategorien "Jura", idet den navnlig tidligere var uundværlig ved en sproglig fortolkning af ords betydning, men den har en langt videre anvendelse indenfor andre videnskaber, herunder navnlig litteratur videnskaben, idet den beskriver den sproglige udvikling af ords betydning.
Når eksempelvis Holbergs Jeppe på Bjerget anser, at han "er en vittig Mand", er han ikke på nutidsdansk en morsom mand, men var på Holbergs tid "forstandig, kløgtig".
Som det fremgår af fotoet med uddrag af bindene, er der på navnlig de tidlige bind rifter på de øvre kapitaler, mens de nyere bind er i pænere stand. Der har også været spildt væske ned på nogle af bindene.
Så standen er i godt brugt stand, men som helhed nogenlunde præsentabel med brugsspor, som vidner om en dannet mand, når den står i din bogreol. (Det indtryk er det desværre ikke lykkedes mig at give, men det har sandsynligvis andre årsager.)
Bind I-VIs opbevaringssted har tidligere unddraget sig min erindring, men nu er de fundet, så bogværket kan sælges uden forbehold for, at jeg kunne finde dem
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 20.3.2025 kl. 13:56 ・ Annonce-ID: 695599