Billedgalleri
Original udstillingsplakat , Jörg Immendorff , b: 63 h: 85
Varebeskrivelse
Original udstillingsplakat , Jörg Immendorff , b: 63 h: 85, Flot stor original plakat af Jörg Immendorff til udstilling på Kastrupgårdsamlingen 1983. Sjælden.
Alle mine plakater er originale vintage plakater. IKKE NYTRYK. Se mine andre annoncer. Søg eller følg #jespersplakater for de bedste plakater jeg sælger.
Jörg Immendorff (14. juni 1945 – 28. maj 2007) var en tysk billedkunstner, der blev kendt som en af sin tids mest markante tyske malere.
Som studerende på kunstakademiet i Düsseldorf i 1960'erne var Immendorff aktiv i studenteroprøret, og det endte med hans bortvisning. Derpå arbejdede han i flere år som skolelærer i formning samtidig med, at han fik gang i sin egen kunstneriske karriere. Han genoptog historiske motiver i sine værker og gav på den måde udtryk for sine politiske holdninger. Blandt hans mest kendte værker er 16 store malerier med fællesbetegnelsen Café Deutschland påbegyndt i 1977. På disse optrådte blandt andet venner og kendte personer i forskellige roller, og billederne symboliserer den tyske historie og det delte Tyskland.
Sammen med blandt andet A. R. Penck fra Østtyskland blev Immendorff eksponent for Junge Wilde i Tyskland (svarende til De Unge Vilde i Danmark), og deres ekspressive kunst blev en inspiration for en tilsvarende dansk bevægelse. Immendorff var flere gange i Danmark, og Lars Nørgård har malet ham sammen med flere andre kunstnere i et gruppeportræt fra 1985, som kan ses på Vestsjællands Kunstmuseum.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 2.2.2025 kl. 21:33 ・ Annonce-ID: 6881548