Billedgalleri
LP, The Jacksons, Victory
Varebeskrivelse
LP, The Jacksons, Victory, Det eneste Jacksons album hvor alle 6 brødre Jackie, Tito, Jermaine, Marlon, Michael og Randy medvirker. Forventningerne var naturligvis tårnhøje, da det var første udgivelse fra Michael Jackson, efter han havde lavet verdens bedst sælgende album Thriller i 1982 og var blevet en eftertragtet gigastjerne. Det er da også de numre han er involveret i, som er de bedste. Hver pladeside åbner med en singleudgivelse. "Torture" er en lidt mørk, dramatisk sang hvor både Jermaine og Michael leverer stærke vokalpræstationer. Meget tidstypisk dansabelt 80'er nummer med markante synthesizere og trommer og så en omgang rockguitar indover. "State Of Shock" er en decideret rockduet mellem Michael Jackson og Mick Jagger fra The Rolling Stones. Sangen er energisk og leverer et mindeværdigt møde mellem to musikalske ikoner. Det er Michael der har skrevet den og den var egentlig tænkt som en duet med Freddie Mercury. Men Freddie blev træt af at Michael havde sin hvide lama kaldet Louie med i studiet og klagede over han ikke kunne koncentrere sig. På den anden side blev Michael træt af Freddies stofmisbrug. Samarbejdet mellem de to stoppede og så gik det altså bedre med Michael Jagger. "State Of Shock" er et rigtig fint nummer, der gik top 3 i USA. "Be Not Always" er et mindre kendt Michael Jackson nummer. En flot ballade med en overbevisende vokal akkompagneret kun af akustisk guitar, viola og harpe.
Under skarpt lys ses der lidt småmærker og ikke-følbare overfladestreger. Den spiller næsten perfekt, der høres kun ganske lidt lav knitren i få stille passager. Ingen kliklyde og ren og klar lyd hele vejen igennem. Gatefold-coveret er i rigtig flot stand med kun minimalt hjørneslid i bunden. Kommer i det originale innersleeve med tekster og foto, som er pænt uden splits.
Se mine andre annoncer og slå flere køb sammen. Kan afhentes i Farum eller sendes for omkring 45,- afhængig af vægt. Sender med DAO eller GLS så forsendelsen er registreret for begge parters sikkerhed.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 27.1.2025 kl. 05:55 ・ Annonce-ID: 6621637