Billedgalleri
En bog om Michael Strunge, Anne-Marie Mai & Jørgen Aabenhus
Varebeskrivelse
En bog om Michael Strunge, Anne-Marie Mai & Jørgen Aabenhus, Brugt bog i ganske fornuftig stand. Ejernavn og et nummer på titelblad i kuglepen. Fragt 47kr GLS
1.udg 2.opl 2008
Michael Strunge-læsere er der stadig mange af og nye kommer til. Bogen er velegnet til begge grupper.
»Nej, jeg er den samme som altid - en anden´ skrev Michael Strunge med et vers af Arthur Rimbaud i sin Verdenssøn (1985), og verset kan stadig bruges om Strunge og hans forfatterskab. Det er et særligt godt motto, når vi med denne udgivelse vil markere, at Michael Strunge i 2008 ville være fyldt 50 år. Hans forfatterskab er både det samme og noget andet, selv om han ville have rundet voksenlivets skarpeste hjørne, og selv om der er gået 30 år siden hans debut i 1978.
En bog om Michael Strunge vil forhåbentlig give læserne mod på at gå på nye opdagelser i forfatterskabet og finde både det samme og det andet, ja måske et uventet poesiens spejl.
Der er her stof til nye kanoniske Strunge-statements.«
- Fra redaktørernes forord.
Den 19. juni ville digteren Michael Strunge (1958-1986) være fyldt 50 år. Det er i den anledning at bogen her udkommer. Den ene af bogens redaktører Anne-Marie Mai, prof. ved Syddansk Universitet, har i 1985 udgivet "Mai Strunge" og Jørgen Aabenhus, cand.mag. i dansk, har udgivet flere bøger til danskundervisningen i gymnasiet. Bogen indeholder i alt femten bidrag om digteren Michael Strunge inklusive to artikler af redaktørerne. Her er ikke tale om en "privat" biografi, men en litterær biografi. Her er overraskende mange "nye" interessante vinkler på digteren. Bogen indeholder både litterær analyse eller emner som har betydning for forfatterskabet, fx en fin artikel af Moritz Schramm om Strunges fascination af Vestberlin. Vi får desuden at vide, at Strunge er oversat til spansk og at de unge i Chile kender Strunge gennem en populær rockgruppe. Vi bliver desuden præsenteret for et nyt digt af Strunge og to interessante breve fra Strunge til Laugesen.
Forlag: Borgens Forlag
Udgivet: 2008
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 25.4.2025 kl. 14:29 ・ Annonce-ID: 6548270