Billedgalleri
LP, Savage Rose, The Best Of The Savage Rose
Varebeskrivelse
LP, Savage Rose, The Best Of The Savage Rose, Dejlig opsamling med danske Savage Rose, der favner nogen af de bedste numre fra deres tidlige udgivelser i perioden 1968-73. Lige fra "A Girl I Knew" som åbner albummet og indtil "Wild Child" som er sidste nummer. På bagsiden af coveret ser man Koppel brødrene, Thomas og Anders, som sammen med Anisette udgjorde kernen i bandet i denne periode. De fleste numre er i den psykedeliske folkrock stil, som de spillede dengang. En forunderlig skøn blanding af rock, jazz og klassisk og så naturligvis med unikke Anisette som sanger, der kan gå fra en charmerende lille-pige stemme til at være noget af et powerhouse, med en overordentlig kraftfuld vokal. Noget af det bedste psykedeliske rock, der kom ud af Danmark i slut 60’erne og det med stort internationalt potentiale. Tag bare et nummer som ”A Girl I Knew”, det burde have været et stort internationalt hit. Savage Rose turnerede da også Europa og blev inviteret til at spille på den store Newport Jazz festival i 1969, hvor de delte scene med stjerner som Jethro Tull og James Brown. De var allerede et undergrundsnavn i USA og nu klar til det helt store gennembrud, med attraktive kontrakttilbud fra store amerikanske pladeselskaber. En af betingelserne var, at de skulle optræde for de amerikanske soldater i Vietnam. Dette faldt absolut ikke i god jord hos bandmedlemmerne. De takkede nej og vendte hjem til Danmark.
Vinylen har et par korte følbare hårfine ridser, lidt overfladestreger og småmærker. Den spiller med få lave kliklyde og moderat baggrundsknitren. Fin stand med ren og klar lyd hele vejen igennem. Coveret har brugsspor med moderat kant/hjørneslid. Ingen splits. Ryggen står pænt med minimalt slid og klar tekst.
Se mine andre annoncer og slå flere køb sammen. Kan afhentes i Farum eller sendes for omkring 45,- afhængig af vægt. Sender med DAO eller GLS så forsendelsen er registreret for begge parters sikkerhed. Pladerne bliver forsvarligt indpakket i originale pladeæsker.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 24.1.2025 kl. 06:00 ・ Annonce-ID: 6495365