
Billedgalleri
STD 305S - seriøst High-End kup !
Varebeskrivelse
Rigtig smuk, velholdt og MEGET velspillende manuel STD 305S pladespiller med Alphason Opal tonearm og sprit ny Ortofon pickup.
Her får du en super fed High-End pladespiller TIL SAMME PRIS SOM EN SMÅSLATTEN "MELLEMVARE" fra fx. Argon, Rega, Pro-Ject eller Thorens. Og du får oven i købet en væsentligt bedre pick-up med i handelen!
I 1978 præsenterede skotske STD - forkortelse for Strathclyde Transcription Developments - den manuelle STD 305M pladespiller, der blev rost til skyerne af HiFi-pressen som en seriøs konkurrent til den lige så skotske og velspillende Linn LP12.
STD 305S er bygget med præcis samme fremragende løbeværk, tunge pladetallerken og flydende ophæng som 305M, men den har en lidt enklere plint af træ - dog stadig effektivt vibrationsdæmpet på indersiden og med en betragtelig vægt i omegnen af 10 kilo.
Du kan læse mere om STD 305's kvaliteter og anmelderes/brugeres begejstring på nettet.
Min 305S er i super fin stand med minimale brugsspor, og det gedigne låg er 100% intakt med kun få og små overfladeridser.
Alle STD-pladespillere blev solgt uden arm, men min var så heldig, at den blev udstyret med en Alphason Opal letvægtsarm, der dengang blev anmelderrost for at levere noget at det ypperste inden for "finmekanik" med kardan-ophæng, førsteklasses lejer, fornem kabling og - selvfølgelig - meget høj lydkvalitet.
Også tonearmen er i super stand med perfekt fungerende lift, højdejustering, kabling med forgyldte stik og en fantastisk lydgengivelse med den monterede, spritnye Ortofon Super OM10 med elliptisk diamant.
Lidt tonearmsdata:
Effektiv længde: 229mm
Overhang: 18mm
Effektive masse: 13g
Og lidt pladespillerdata:
Motor: 16 polet synkron motor
Hastigheder: 33,3 og 45 o/min (manuelt skift)
Pladetallerken: Remdrevet tallerken af 1.6 kg aluminium
Wow & Flutter: 0.06%
Start-op hastighed: 3.5 sek til 33,3 o/min
Rummelafstand: 70 dB
Mål: 475 (B) x 379 (D) x 156 (H) mm
Alt er justeret og i orden, så du får en super fed pladespiller, der er 100% "plug & Play".
Og hvis du vil have lydkvaliteten endnu en klasse op, kan du vælge at ombytte OM10 nåleforparten med en lige så spritny OM30 nåleforpart med nøgen fine-line diamant (min egen foretrukne Ortofon-nåleslibning) allerede nu for kun 1.300 kr. EKSTRA - normalpris 2.600 kr.
Den har aldrig været monteret, og jeg har kvittering fra 22.12.2023.
En godt brugt ældre Linn LP12 koster rask væk 10.000 kroner UDEN pickup.
Med STD'en får du en "så god og smuk som ny" pladespiller med lydkvalitet på samme megahøje niveau som LP12 + en spritny kvalitetspickup til 1/3 af prisen for en gammel Linn.
Kan ses, høres og hentes i Korsør eller leveres mod fair betaling af transport.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 29.7.2025 kl. 17:38 ・ Annonce-ID: 6474532