Billedgalleri
Neil Young, Heart Of Gold, DVD
Varebeskrivelse
Neil Young, Heart Of Gold, DVD, andet, Dobbelt DVD med Neil Young, som indeholder en fremragende koncert fra Nashvilles legendariske country midtpunkt Ryman Auditorium. Koncerten er optaget lige efter udgivelsen af hans album Praire Wind fra 2005. Det er et mindre spillested, med kun få tusind tilskuere og faktisk ser man overhovedet ikke publikum. Al fokus er på musikerne på scenen, som er dækket af rigtig mange kameraer. Alene 4 kameraer dækker Neil Young fra forskellige vinkler. Det er således virkelig fremragende og intenst filmet af den oscarvindende instruktør Jonathan Demme, som selv er kæmpe Neil Young fan. Man bliver helt suget ind i den gode stemning blandt musikerne. Neil Young har en række af sine gamle musiker venner med på scenen. Herunder Emmylou Harris som gæstesanger, hans kone Pegi Young, Ben Keith på Steel Guitar, Spooner Oldham på piano og orgel og mange flere. Neil Young spiller næsten udelukkende akustisk guitar på en ældre slidt Martin guitar, som han er meget glad for, da den tidligere har været Hank Williams. Næsten alle numre fra Praire Wind spilles i første del af koncerten. I anden del hives klassikerne frem med numre som Harvest Moon, Heart Of Gold og Old Man. Den anden DVD indeholder en masse ekstramateriale herunder interviews med Neil Young og musikerne og en fin gammel solo-optagelse med Neil Young, hvor han spiller The Needle And The Damage Done.
Begge DVD'er er helt rene som var de nye. Det hele er med stor fornøjelse set igennem inden salg og afspiller perfekt. Kan afhentes i Farum eller sendes for 45,- oveni prisen.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 21.1.2025 kl. 05:51 ・ Annonce-ID: 6397637