40 kr.

LP, Manfred Mann, The Best Of, Dejlig opsamling med 60'er hitsingler fra engelske Manfred Mann. Bemærk at det udelukkende er numre fra 1966-69, hvor den oprindelige forsanger Paul Jones havde forladt bandet og den nye forsanger Mike d'Abo var kommet til som en fuldgod erstatning. De eneste oprindelige medlemmer fra da bandet blev stiftet, var i denne periode Mike Hugg på trommer, vibrafon og keyboard og så naturligvis Manfred Mann selv, der styrer løjerne fra sit keyboard. Bandet fortsatte med at have stor succes med en fin række af top 10 singler og Dylan covernummeret "The Mighty Quinn" gav dem deres 3. UK. nummer 1 hit. De bedste singler fra perioden er medtaget her på opsamlingen, hvor der også er blevet plads til en enkelt single B-side "One Way" og et enkelt albumtrack nemlig "Trouble And Tea", der ikke kom som single.
Vinylen er i flot stand. Kun under skarpt lys ses der lidt lette overfladestreger fra håndtering. Den spiller med kun lidt baggrundsknitren i nogle stille passager. Absolut fin stand. Der høres ingen kliklyde og selve lyden er ren og klar hele vejen igennem. Coveret har lidt kant/hjørneslid, men er ellers i fin stand.
Se mine andre annoncer og slå flere køb sammen. Kan afhentes i Farum eller sendes for omkring 45,- afhængig af vægt. Sender med DAO eller GLS så forsendelsen er registreret for begge parters sikkerhed. Pladerne bliver forsvarligt indpakket i originale pladeæsker.
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indSidst redigeret: 20.1.2025 kl. 17:57 ・ Annonce-ID: 6365976