Billedgalleri
Radering, Johan Thomas Lundbye, b: 17 h: 25
Varebeskrivelse
Radering, Johan Thomas Lundbye, b: 17 h: 25, Fint værk af Johan Thomas Lundbye. “Antilopehoved” fra 1844. Indrammet i fin guldramme.
Johan Thomas Lundbye 1818-1848 var en dansk maler, tegner og grafiker.
Under uddannelsen på Kunstakademiet 1833-1842 modtog Johan Thomas Lundbye undervisning i tegning af J.L. Lund og i maleri af dyremaler Christian Holm, men gennem omgangen med de lidt ældre Eckersberg-elever prægedes han stærkt af disses poetiske naturalisme. Lundbyes sind var modtageligt for en række af tidens strømninger, som de kom til udtryk hos bl.a. N.L. Høyen, Søren Kierkegaard og N.F.S. Grundtvig.
Som maler specialiserede Lundbye sig i landskabsmaleriet, men dyremaleriet vejede næsten lige så tungt i hans produktion. Som tegner var han i sit emnevalg til gengæld nærmest universel. Plantestudier, fra hele træer til beskedne urter, og dyrestudier, fra edderkoppen til løven i Amsterdams zoologiske have, er udtryk for en næsten encyklopædisk trang til at indfange den empiriske verdens elementer.
Udenlandsrejsen 1845-1846, som bragte Lundbye til Italien via Tyskland og Schweiz med hjemrejse over Belgien og Holland, gav interessante rejsevidnesbyrd i tegning og skrift, men selve opholdet i Rom blev overvejende en skuffelse, hvor han led af hjemve eller tilpasningsvanskeligheder i forhold til kunstnerkammeraterne Jens Adolf Jerichau og Thorald Læssøe.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 20.1.2025 kl. 17:11 ・ Annonce-ID: 6251031