Billedgalleri
DE STORE IDEER af Suzanne Cleminshaw / Roman
Varebeskrivelse
Stand: Som ny - ingen synlige brugsspor
Den 13-årige Haddie er glødende optaget af at forstå verden, og hun kaster sig over alt og alle, der kan svare på hendes spørgsmål: Encyclopaedia Britannica (hun begynder med "A"), mormoderens buddhistiske læresætninger, vennens mor der underviser hende i takt og tone, rengøringshjælpens sandheder om mænd og især verdenshistoriens store tænkere og filosoffer, hvis tanker Haddie ofte refererer til og afprøver.
Haddies kærlige omgang med verdensfilosofien kombineret med barnets åbne sind gør hende til en farlig iagttager, når hun nysgerrigt kaster sig over tabuer. Og det gør hun.
Haddie Ashton beslutter sig for at finde ud af omstændighederne omkring hendes søsters tragiske død. Søsteren, der også hed Haddie, døde for 13 år siden. Af udseende ligner den levende Haddie Ashton hende tilsyneladende meget, og der er flere i omgangskredsen, der reagerer mærkeligt, når de møder hende.
Vi befinder os i Ohio, den sommer Watergate-skandalen er på sit højeste, og Haddie er overladt til den excentriske rengøringshjælp, Leonora, hendes buddhistisk interesserede mormor og den noget vilde og farlige ven, Louis. Louis beslutter sig for at hjælpe Haddie med undersøgelserne, ikke mindst fordi han har på fornemmelsen, at søsterens død har haft betydning for både Haddie og ham selv.
Da den rette sammenhæng endelig går op for Haddie og Louis, ville de ønske, at de aldrig var begyndt på deres spørgsmål og undersøgelser - men man kan ikke glemme viden igen, desværre.
Hæftet paperback og som ny
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 19.2.2025 kl. 18:14 ・ Annonce-ID: 582051