Billedgalleri
Pladespiller, Bang & Olufsen, Beogram 1200 med RIAA
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Mærke: Bang & Olufsen
Pladespiller, Bang & Olufsen, Beogram 1200 med RIAA, God, Denne pladespiller har indbygget RIAA, så du kan tilslutte den direkte til dén højtaler, du bruger til at streame eller til fjernsynets Soundbar.
En flot pladespiller, som på grund af sit, efter datidens forhold, specielle design, blev givet til og accepteret af Museum of Modern Art i New York. Den er den første i en serie med samme udtryk.
Dette eksemplar er renoveret hele vejen.
Teknikken er åbnet, motoren udtaget og motor og drivværk gået igennem med grundig rensning og smøring af lejer samt rengøring og justering af drivværket. Hæv/sænk systemet er smurt, automatikken rengjort og smurt hvor nødvendigt. Alle overflader, inkl. ledninger er rengjorte. Palisander rammen er nænsomt slebet og har fået behandling. Låget er poléret.
Pladespilleren er 90% automatisk. Eneste funktion, denne model ikke har, er tilbageføringen af arm til hvilestilling ved pladeslut, men armen hæves og tallerkenen stopper, når pladen er slut. Man skal blot selv føre armen tilbage i armholderen.
Når der trykkes på start, går tallerkenen i gang og armen går ind og sænker sig ned på pladen.
Denne første model i serien, har separat pladestørrelses vælger og separat hastigheds vælger (33 og 45 omdr.). Den passer rigtig godt hvis man ofte hører maxi singler, men passer selvfølgelig også til alt andet.
Der er indbygget forforstærker/RIAA, så den kan kobles direkte på f.eks. den højtaler, du anvender til at streame fra din telefon eller til TV'ets soundbar, hvis det er udstyret med en AUX indgang. Ligesådan passer den perfekt til Beosound serien startende med Century over 2500 til 3200.
Desværre er "Beogram 1200" teksten delvist forsvundet, som det ses på billederne
Sendes ikke, men skal ses,høres og hentes. Alternativt kan den, ved lejlighed og mod et mindre tillæg, leveres langs ruten Horsens - Kbh. eller i Kbh. området. Hentes den på en adresse i Gladsaxe, næste gang vi er der, er der ikke noget tillæg.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 4.1.2025 kl. 20:14 ・ Annonce-ID: 5596566