Billedgalleri
Signeret original grafik, Sigurd Vasegaard, b: 22 h: 31
Varebeskrivelse
Signeret original grafik, Sigurd Vasegaard, b: 22 h: 31, Fint grafisk værk af Sigurd Vasegaard. Signeret af kunstneren. Uindrammet.
Sigurd Vasegaard, 11.11.1909-7.7.1967, maler, grafiker. Født i Kbh, død i Rønne, begravet på Østerlars kgd. V. forsøgte sig efter studentereksamen 1928 som skuespiller på forsøgsscenen, men efter et ophold på Teknisk skole 1930 blev han det følgende år optaget på kunstakademiet. Her fulgte han uden nogen nær tilknytning Sigurd Wandels undervisning, mens et venskab med Søren Hjorth Nielsen og et ophold på Grafisk skole i forårssemestret 1951 fik større betydning for V.s videre udvikling. Fra de tidligste, abstrakt ekspressionistiske kompositioner knyttede V. sig, efter han 1935 havde bosat sig på Bornholm som maler til den intense, naturlyriske og besjælede landskabsgengivelse der karakteriserede lidt ældre samtidige som Oluf Høst og Niels Lergaard. Både holdningen bagved og V.s varme interesse for det menneskelige samvær og dets muligheder kom til at gøre sig gældende i de grafiske arbejder der blev udført med stigende fordybelse fra ca. 1950 og i alt placerer V. som en af periodens betydeligste sort-hvide kunstnere.
V. blev 1937 medlem af Høstudstillingen, han deltog 1950-54 på Den polykrome og 1958-67 på Grønningen. Han har deltaget i talrige udstillinger i ind- og udland og repræsenterede Danmark på Biennalen i Venezia sammen med Povl Christensen, Palle Nielsen og Jørgen Haugen Sørensen. Han har modtaget adskillige legater samt 1964 Eckersberg-medaljen. Som maler er han bl.a. repræsenteret på kunstmuseerne i Rønne og Vejen, og der findes et stort udvalg af hans grafik på kobberstiksamlingen.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 26.12.2024 kl. 14:19 ・ Annonce-ID: 5268935