Billedgalleri
Krat, Christian Jungersen, genre: roman
Varebeskrivelse
Krat, Christian Jungersen, genre: roman, Hardback og flot eksemplar
"Krat" er en roman, der handler om at afdække et menneskes liv, og at skildre hvor farligt et venskab kan udvikle sig.
Poul Martin - hovedpersonen i den 36-årige forfatter Christian Jungersens debutroman - er en mand, der gennem hele livet har løjet for sig selv.
Nu er han 82 år gammel, syg og ramt af alderdommens trivialiteter, og føler sig nærmest tvunget til at tænke over sit uafsluttede forhold til ungdomsvennen Eduard. Han begynder derfor at eftersøge ham, og i glimtvise tilbageblik mindes han deres fælles fortid.
Eduard træder første gang ind i Poul Martins pæne liv i 1921, nærmere bestemt i 2.G på Øregård Gymnasium i Hellerup. Poul Martin, som er søn af en velhavende direktør i et stort tekstilfirma, har frihedstrangen i sig og føler sig nærmest magnetisk draget af Eduards arrogance og forførende talegaver. De to slutter et specielt, næsten sekterisk venskab, og Poul Martin, der er den underlegne i forhold til den verdenserfarne ven, oplever langsomt at miste sin identitet, at glide ind i den anden, at blive Eduards skygge og efterligne alt lige fra hans synspunkter til hans måde at bevæge sig på. Deres forhold er intenst, men krævende og det ender brat, da Poul Martin føler sig forrådt af vennen. De mødes endnu engang på et tidspunkt, hvor de begge er blevet voksne, men også da ender det galt, og det er først i den hjertegribende og fatale slutning, at det måske går op for Poul Martin, hvilket grumt skæbnefællesskab, de to har haft.
Titlen er naturligvis symbolsk i flere lag, men også selve romanens konstruktion er et sammenfiltret krat af tider, handlinger og tolkningsmuligheder. Der veksles hele tiden mellem den gamle og den unge Poul Martin, mellem fortid og nutid.
Kan sendes for 50 kr ekstra
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 20.11.2024 kl. 14:00 ・ Annonce-ID: 514729