Billedgalleri
Ledelse og medarbejdere – Samarbejdets psykologi, 3. udgave
Til salg
Fragt fra 35 kr. + Tryg betaling 13 kr.
Tryg handel med Fiks færdig
Efter leveringen har du 24 timer til at kontrollere produktet. Hvis der er noget galt med produktet, får du dine penge tilbage
Opret en pakke
Køb mere fra sælgeren og betal kun én fragtomkostning.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
”Ledelse og medarbejdere – Samarbejdets psykologi”, Jacob Alsted og Ditte Haslund. Hæftet indbinding, 3. udgave. Udgivet i 2018 af Samfundslitteratur. 376 sider, illustreret.
Fin stand – har ca. 50 sider med enkelte lyserøde highlight-overstregninger, men ellers ingen noter, understregninger e.l.
Beskrivelse af bogen:
”Ledelse og medarbejdere – samarbejdets psykologi” giver læseren en indføring i organisationers uoverskuelige liv. På den ene side er glæden ved at skabe og samarbejde, stoltheden over gode resultater og udfordringen ved at nå nye mål helt afgørende drivkræfter, når mennesker arbejder. Men på den anden side er fænomener som magt og afmagt, konkurrence, ubehag, tvivl og såret selvrespekt lige så almindelige, når mennesker skal samordne aktiviteter og indordne sig under hinanden. Forholdet mellem ledelse og medarbejdere er således et kompliceret forhold, der skal balancere mellem en række hensyn. Med udgangspunkt i psykodynamiske og systemiske perspektiver giver bogen begreber og metoder til at forstå og arbejde med dette forhold.
Bogens første del fokuserer på det enkelte menneske og præsenterer forskellige opfattelser af individuel motivation og psykologi. Anden del omhandler fællesskabet – gruppen – og diskuterer de vigtigste teorier om, hvordan grupper dannes og vedligeholdes. I tredje del diskuteres udvalgte syn på, hvad ledelse er, og hvorfor ledelse er så vigtig. Fjerde del ser nærmere på den enkelte leder. Forfatterne diskuterer desuden teorier om betydningen af lederens personlighed, og hvorvidt det at være leder kræver bestemte personlighedstræk.
I denne reviderede 3. udgave af bogen er tilføjet en kort redegørelse for selvet, en længere diskussion af to typer vanskelige medarbejdere, en udvidet omtale af personlighedens betydning for at være en god leder, samt en række mindre rettelser.
Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for personaleledelse, erhvervspsykologi, organisationsteori og organisationsudvikling – hvad enten de studerer på de videregående uddannelser eller arbejder med det i praksis som ledere eller medarbejdere.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Annoncens metadata
Sidst redigeret: 7.6.2026 kl. 00:04 ・ Annonce-ID: 4735234