Billedgalleri
Livemusik
Varebeskrivelse
Livemusik, Til rette vedkomne
Vi hedder Den Blå Anemone Ensemble og er et dynamisk band, som leverer rytmisk jazzmusik med dybe rødder i den danske sangskat, især inspireret af højskolesangbogen, som vi alle kender og elsker.
Den Blå Anemone Ensemble optræder i mange forskellige formationer, fra duo til kvintet og større, men vores standard besætning er en kvartet bestående af fire rutinerede unge musikere - Elias, Sofus, Laurids og Lucas - som først mødte hinanden som kirkesangere i Holsted Kirkes ungdomskor og sidenhen har fundet sammen i kærlighed til fusionen af den danske sangskat og jazzmusikken i dette ensemble.
Vi har en dyb respekt for den historie og betydning, som den danske sangskat bærer, og vi anerkender dette i vores fortolkninger og arrangementer. Vi har derfor et stort fokus på at lave arrangementer, som både er innovative og tro mod højskolesangens ånd, hvilket skaber en stærk forbindelse med vores publikum, som har været eksponeret for disse sange jævnligt siden barndommen. Derudover har ensemblet en unik konstellation uden bas og trommer, der innovativt fusionerer højskolesangbogens lyriske og melodiske skønhed med jazzmusikkens komplekse harmonik og improvisation på en måde, der adskiller sig fra den klassiske jazzbesætning.
På en intim og engagerende måde tager vi vores publikum på en musikalsk rejse gennem både ældre og nyere favoritter fra højskolesangbogen - sange, der har fyldt i vores alles liv siden barndommen.
Afslutningsvis vil vi nævne, at alle musikere i Den Blå Anemone Ensemble har associationer til det konservatorieforberedende grundkursus i musik, MGK, og vi kan derfor stå inde for høj musikalsk kvalitet og glæde, når vi spiller for jer!
Den Blå Anemone Ensemble spiller musik til koncerter, vielser, bryllupper, konfirmationer, barnedåb, bisættelser, reception, restaurant- og cafébesøg, ferniseringer, gudstjenester, middags- og aftenselskaber, privat- og firmafester, fødselsdage, jubilæer, jule- og påskefrokoster og meget mere!
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 28.2.2025 kl. 11:39 ・ Annonce-ID: 3931869