Billedgalleri
BOB DYLAN DONT LOOK BACK, instruktør D.A. PENNEBAKER, DVD
Varebeskrivelse
BOB DYLAN DONT LOOK BACK, instruktør D.A. PENNEBAKER, DVD, dokumentar, Flot skive uden ridser. Komplet med inlay. Fragt 47kr GLS
Region 2. Pal. UDEN DANSKE TEKSTER
Kan ses på alle danske afspillere.
96 minutter + extras
Dont Look Back
I 1965 rejste en ung, ny musiker til England for at spille. Bob Dylan tilbragte tre uger i landet og hans eventyr blev fulgt af dokumentar-instruktøren D.A. Pennebakers kamera. Fra lufthavnen til diverse spillesteder, og fra hotelværelse til hotelværelse. Vi er med når han optræder med sin musik og når han afslappet bliver interviewet væk fra scenen. Det er den periode, hvor Dylan skifter fra akustisk guitar til elektrisk - en meget kontroversiel beslutning ikke alle var glade for.
D.A. Pennebaker skabte denne banebrydende "rockumentar" i 1967, og dens stil er blevet kopieret i en uendelighed siden da. Filmen, der egentlig ikke handler særligt meget om musik, følger Bob Dylan på tætteste hold under hans tre ugers koncert-tour i England i 1965. Med et (som det høres på lydsiden) snurrende håndholdt s/h 16mm kamera kommer man - næsten - helt ind under huden på den legendariske og farverige (selv i sort-hvid) folk-singer, så man føler, man kender manden personligt. Som sagt ikke nogen decideret musikfilm, men der er dog plads til klassikere som The Times they are A-Changin’, It’s all over Now, Baby Blue samt den berømte musikvideo (før det ord blev opfundet) til Subterranean Homesick Blues, hvor Dylan står i en baggård og viser nedskrevne stikord til sangteksten. DVD’en er spækket med ekstra guf: Audio kommentarer med Pennebaker og Dylans tour manager Bob Neuwirth og fem sjældne, uredigerede sange optaget under tour’en. Don’t Look Back er ikke kun et must for Dylan-fans, men bør indlemmes i samlingen, hvis man er interesseret i dokumentarfilm-genren.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 29.4.2025 kl. 07:40 ・ Annonce-ID: 3081177