Billedgalleri
Andet, Ernst Hansen, b: 16 h: 18
Varebeskrivelse
Andet, Ernst Hansen, b: 16 h: 18, Fineste lille tegning i pen af Ernst Hansen. Signeret og dateret 1913. Forestiller Niels Ebbesen.
Monteret på karton. Målene er kartonmål.
Se også de andre skønne Ernst Hansen tegninger jeg sælger.
Ernst Hansen, 1892-1968, maler, grafiker. H. blev sat i malerlære i Århus maj 1907 og gik på Århus tekniske skole, blev svend 1911 og var elev på kunstakademiet oktober 1910-foråret 1919, bl.a. under Joakim Skovgaard. For et akademistipendium tog han til Paris 1931, men ellers gik hans rejser nordpå, til Nordgrønland 1917, Island 1926, endvidere som følge af hans forbindelse med Knud Rasmussen til Kap York stationen Thule 1928 og til Østgrønland 1932 og 1933 som deltager i 7. Thule-ekspedition. Han udstillede med mellemrum på Charlottenborgs forårsudstilling fra 1915 og Kunstnernes efterårsudstilling 1915-25 og hørte fra 1930 til Grønningen. Han var selvskreven ved alle fremvisninger af dansk grafisk kunst hjemme og ude, bl.a. udstillingerne af nordisk grafik i København 1925 og af interskandinavisk grafisk kunst i Stockholm og Helsingfors.
Det var som tegner og grafiker H. allerede fra ungdommen gjorde sig bemærket. Sine motiver hentede han jævnlig fra de arktiske egne hvor de vilde dyr og fuglene i samhørighed med de øde landskaber blev skildret med en næsten monumental forenkling hvad der gav hans grafik, som regel opbygget i sort-hvide flader, en egen og for ham karakteristisk styrke. Hans linjer og kurver er enkle, tit kun konturer der kan minde om Matisse. Han har navnlig dyrket det nøgne kvindelegeme som noget centralt, ofte i erotiske situationer der selv om de kan forekomme sanselige er langt fra det pornografiske. Jævnlig er han benyttet som illustrator. Ofte kun nogle sorte streger – konturerne af det menneskelige legeme af stor grafisk virkning.
Grafiske arbejder og tegninger i kobberstiksamlingen.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 28.11.2024 kl. 06:24 ・ Annonce-ID: 2682468