Billedgalleri
Fornem jazzguitar - Aria Pro II PE-180
Til salg
12.000 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Guitartype: Elektriske guitarer
Mine ti korte tommelfingre kan stadig ikke ramme de aflange jazzakkorder, jeg er så forelsket i. Derfor er det bedst at skilles … ikke fra tommelfingrene, men fra min fornemme Aria Pro II model PE-180, håndbygget 1977 hos Matsumoku i Japan.
Som de rigtige jazzguitarister ved, er den Aris Pro IIs spejlbillede af løvernes konge blandt jazzguitarer, Gibsons L5. Med den forskel, at L5 i de fleste varianter har massivt dæk og massiv krop. PE-180 har lamineret dæk og krop.
Man kan diskutere i mange lange nætter, om L5 lyder bedre end PE-180. Her er link til en rap lille sammenligning på YouTube:
https://www.youtube.com/watch?v=JyLROcDP5FQ
Modellen var i produktion med varierende headstocks hos Matsumoku 1977-81 til forskellige mærker/distributører, bl.a. Epiphone og Lyle, men ifølge Google var Aria Pro II den første aftager.
Serienumrene på de forskellige udgaver er lidt rodede, men jeg fandt fødselsåret for min ved at trawle stakke af gamle kataloger fra Aria Pro II fra de tre-fire år, modellen var i produktion. Udgaven præcis som min optræder i det engelsksprogede katalog fra 1977.
Min guitar har nye, professionelt monterede bånd, og står kosmetisk 8-9/10 med små brugsspor og top-justeret med almindelige 0.10ere. Du får et sæt af Thomanns 0.10-46 flatwound med, men vil jo nok foretræke nogle tykkere Tomastik.
Tidligere ejer eksperimenterede med at skifte PUerne til dem, der sidder i Gibson L5, men byttede tilbage igen, fordi de originale lyder bedre. Sådan fik pu’erne nye lodninger, men derudover er alt originalt.
Halsen buer minimalt, som den skal. Trussrod fungerer perfekt. Strengehøjden er knap 2 mm i 12. bånd uden antydning af buzz. Det elektriske er også, som det skal være. Bindingerne sidder, som da de blev monteret, og der er ikke spor (eller lugt) efter et liv med rygning.
Original plysforet kasse med alu-ramme følger med. Jeg havde også købt fire ravgyldne tophat drejeknapper til den, men nænnede ikke at udskifte de originale alligevel. De ligger i kassen.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Annoncens metadata
Sidst redigeret: 12.11.2026 kl. 20:16 ・ Annonce-ID: 26699208