Billedgalleri
(1/9)
Stylish 4-personers lounge-sofa, Model Aya. Top Stand!!
Til salg6.900 kr.
Fragt tilbydes — spørg sælger om pris
Virkelig elegant 4-personers loungesofa, model Aya, designet af den internationalt anerkendte møbeldesigner Nikoline Tryde Hølund.
En usædvanligt stilfuld sofa med et sofistikeret, minimalistisk formsprog, der leder tankerne hen på en eksklusiv hotelfoyer i Paris, New York eller Milano. Sofaen fremstår i absolut topstand.
Med sine elegante, rene linjer, gennemgående ben i massiv eg og eksklusive chenillebetræk udstråler Aya en underspillet luksus og international elegance. Det bløde tekstil i den raffinerede nuance Planet Grey/Green tilfører sofaen varme og karakter, mens de generøse proportioner sikrer en særdeles behagelig siddekomfort.
Sofaen kommer lige så smukt til sin ret i en moderne, stilren funkisvilla i Hellerup som i en klassisk herskabslejlighed på Østerbro med stuklofter, profilerede fløjdøre og høje paneler.
Har udelukkende været anvendt i et firmamødelokale, hvor den kun har været benyttet i meget begrænset omfang. Det afspejler sig tydeligt i den meget flotte stand. Som en del af klargøringen til salg er sofaen desuden blevet professionelt renset til en værdi af 1.620 kr. Læs mere om fordelene ved professionel møbelrens, og hvad du bør være opmærksom på, når du køber en brugt sofa, nederst i annoncen under "Hvorfor professionel rens?”.
Består af to separate moduler, der nemt kan samles og skilles ad. Det gør både transport og indbæring betydeligt lettere ikke mindst i ejendomme med smalle trapper og begrænsede adgangsforhold.
Specifikationer:
Model: Aya, 4-personers loungesofa
Designer: Nikoline Tryde Hølund
Brand: Sofacompany
Dimensioner: B264 × D96 × H79 cm
Sædehøjde: 41 cm
Betræk: Chenille, Planet Grey/Green
Ben: Massiv eg
Konstruktion: To separate moduler
Samtlige billeder i annoncen viser den konkrete sofa, der sælges, og er ikke fra producentens katalogbilleder.
Sofaen kan besigtiges på Indre Nørrebro i København, tæt på Søerne og Sankt Hans Torv.
-----
HVORFOR PROFESSIONEL SOFARENS?
En brugt sofa kan se både ren og velholdt ud, men hvad gemmer der sig egentlig i tekstilernes fibre?
Alle vores sofaer gennemgår en grundig og skånsom professionel møbelrens med den såkaldte ekstraktionsmetode, hvor rensevæske maskinelt føres ind i tekstilet og efterfølgende suges ud sammen med opløst snavs og urenheder. Behandlingen hjælper med at fjerne ophobet støv, snavs, pollen og allergenholdige partikler, som kan gemme sig dybt i tekstilerne. Det er særligt relevant, når det gælder hygiejne, allergi og et godt indeklima.
En sofa kan se ren ud uden nødvendigvis at være det. Det er værd at have i tankerne, når man overvejer at købe en brugt sofa, eksempelvis hos en privat sælger. For selvom en sofa umiddelbart fremstår flot og velholdt, fortæller det visuelle indtryk ikke nødvendigvis noget om, hvor grundigt tekstilerne er blevet rengjort.
Gennem årene kan der ophobes betydelige mængder støv, snavs og andre urenheder i betrækket, som ikke umiddelbart er synlige. Ophobningen kan desuden bidrage til slitage på tekstilfibrene og dermed påvirke både sofaens udseende og levetid. En skånsom, professionel rens handler derfor ikke kun om at få sofaen til at se pænere ud. Den bidrager også til en mere hygiejnisk og indbydende sofa, samtidig med at korrekt rensning og regelmæssig vedligeholdelse kan være med til at bevare tekstilets kvalitet og forlænge dets levetid.
Hos The Designers Affaire er professionel møbelrens derfor en naturlig del af klargøringen af enhver sofa, inden den tilbydes til salg.
Yderligere tjenester
Fragt og levering
Rådgivning
Se varen i butikken
Kortbetaling
MobilePay
Sidst redigeret: 12.11.2026 kl. 19:08 ・ Annonce-ID: 26697727
