Billedgalleri
Velholdt vintagelitografi af Gudrun Trier Mørch
Til salg
450 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Sjældent og meget fint litografi af den danske maler og kunsthåndværker Gudrun Trier Mørch (1877–1956).
--- Giv et bud ---
--- Se andre gode tilbud på min profil ---
--- Kun afhentning på adressen ---
Om Gudrun Trier Mørch
Gudrun Trier Mørch var datter af Vallekilde Højskoles grundlægger Ernst Trier, gift med arkitekt Ejvind Mørch og mor til bl.a. Ibi Trier Mørch. Hun var en alsidig kunstner og kunsthåndværker (har bl.a. udsmykket kirker og herregårde). Værket her leder i sin naturalistiske og kærlige skildring af dyr og natur hen mod den folkekære illustrator og plakatkunstner Aage Sikker Hansen, der ligesom Mørch mestrede den varme, levende streg og de nærværende natur- og dyremotiver.
Motiv
Billedet er et fint, levende og detaljeret kultegnet motiv af en moderkanin med sine to unger trykket ned i det bløde græs- og blomstereng. Stregen står meget klar og udtryksfuld.
LxB: 63x45
Medie & Type
Billedet ses som en originalt litografi fra samtiden, se nf. Det er ikke en nutidig fotokopi eller en plakat, men et tryk lavet på papir i kunstnerens egen levetid. Gudrun Trier Mørch skabte grafik til kunstmapper og bøger for at udgive til et større publikum. Litografiteknikken overfører kunstnerens kuleffekt direkte fra stenen til papiret, hvilket er grunden til, at stregerne står så skarpe, fyldige og levende.
Alder
Billedet antages at stamme fra Gudrun Trier Mørchs tidlige år som kunstner, omkring 1910–1920'erne. Hun fik i denne periode en stor børneflok (8 børn), og økonomien var ofte stram. For at supplere familiens indtægt skabte hun charmerende grafiske tryk af natur og dyr, som kunne sælges i kunsthandlen for overkommelige priser.
På bagsiden står med blyant "12,75", som må formodes at have været prisen for billedet, dengang det blev solgt. I starten af det forrige århundrede har det været god salgspris for et indrammet kvalitetstryk til et borgerligt hjem.
Stand
Billedet/Papiret: Fremstår i flot stand. Billedet står meget klart i stregerne, og der er kun få rævepletter og ingen skjolder på papiret.
Indramning og bagside: Billedet sidder i en fin ældre træramme, som er lidt løs i kanterne - man skal tage forsigtigt på det. Tapen på bagbeklædningen er revnet foroven og i siderne, men sidder stadig fast i bunden. Selve rammen, glasset og bagbeklædningen er intakt, på nær den nævnte skavank.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Annoncens metadata
Sidst redigeret: 12.11.2026 kl. 20:59 ・ Annonce-ID: 26618059


