Billedgalleri
Eberhart Furniture "Konrad" spisebord, Unika, massiv fyr og beton
Til salg
24.999 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Dybde: 108 cm
Højde: 74 cm
Bredde: 300 cm
Sælger et helt unikt spisebord fra Eberhart Furniture. Bordet er et unika-eksemplar af modellen "Konrad", som er spisebordsversionen af Eberharts "Arnold"-serie, der indtil nu kun består af sofaborde. Konrad er endnu ikke lanceret som produktionsmodel, så dette er det eneste eksemplar der findes. Bordet blev fremstillet specifikt til Eberharts salg under Copenhagen Design Week i 2025, hvor vi købte det til vores sommerhus. Sommerhuset er nu solgt, og derfor skal bordet finde et nyt hjem.
Om bordet: Fire kraftige ben i rå beton bærer bordpladen og går hele vejen op gennem den, så betonen står blottet i bordpladens overflade som et roligt grafisk element. Bordpladen og stellet er udført i massiv fyr, matolieret i en næsten sort finish, hvor fyrretræets årer, knaster og varme nuancer nænsomt træder igennem. Hjørnerne er blødt afrundede. Et bord med tyngde og karakter, som samtidig er stilrent og nordisk i udtrykket.
Mål:
Længde 300 cm, bredde 107,5 cm, højde 74 cm
Der er komfortabelt plads til 12 personer, og 14 hvis man sidder tæt.
Stand: Bordet har været brugt skånsomt og står generelt super pænt. Der er mindre brugsspor, men ingen skader.
Nyprisen var 50.000 kr. Sælges for 24.999 kr.
Sælges gerne som sæt med mine 12 spisebordsstole med flet, som også står til salg her på DBA. Klik på min profil for at se den annonce samt mine øvrige annoncer med møbler og indretning fra sommerhuset.
Bordet kan nemt adskilles i dele, og samles igen. Bordpladen og betonbenene er dog relativt tunge, så det anbefales at i kommer to til tre mand med en varevogn eller trailer.
Kan afhentes i Tisvildeleje efter aftale.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Annoncens metadata
Sidst redigeret: 8.11.2026 kl. 18:11 ・ Annonce-ID: 26582810