Billedgalleri
Hegel H90: Nyserviceret og velspillende
Til salg
4.500 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
**Nyserviceret og velspillende Hegel H90**
Jeg har fået denne fine Hegel H90 forstærker i overskud, da jeg for tiden leger meget med forskellige setups. Den havde dog lidt nykker i form af at relæet klikkede ved opstart, da jeg i sin tid overtog den. Den har derfor lige været et smut forbi HiFi Klubbens autoriserede værksted, så den igen er helt klar til at spille fantastisk.
På værkstedet fik de den adskilt og målte den igennem. Det viste sig at være en kondensator i strømforsyningen (PSU), som nu er skiftet, og samtidig fik de renset stikket til temperaturføleren. Efterfølgende har de haft den stående til test i adskillige dage for at sikre, at alt spiller præcis som det skal. Der er 6 måneders reklamationsret på selve reparationen (fra september 2026), og papirerne derfra følger selvfølgelig med.
Teknisk er den altså helt i topform, men for at spille med helt åbne kort, er der lidt små kosmetiske ting at nævne. Jeg kender ikke den præcise alder på den, og jeg har desværre ikke den originale kasse. Derudover har displayet lidt "burn-in", hvilket desværre er meget typisk for disse skærme. Det fungerer dog fint, og man kan sagtens læse både hvilken indgang man har valgt, og hvor volumen står (som man også kan se på billedet). Den originale fjernbetjening følger også med, men den har fået et lille hak i coveret bagpå, så det bliver lige holdt på plads af et lille stykke diskret tape.
Lydmæssigt er det jo en klassisk Hegel, der har et fantastisk jerngreb om højttalerne takket være en ekstremt høj dæmpningsfaktor på over 2000. Den leverer 2 x 60 strømstærke watt i 8 ohm (Klasse AB), og så har den jo indbygget netværk med Apple AirPlay 1 (kræver netværkskabel) og en rigtig god intern DAC. Du får masser af tilslutninger med 3 optiske, 1 coax og 1 USB-indgang, samt 2 analoge RCA-indgange. Den har også en variabel udgang, hvis du vil koble en subwoofer eller en ekstra effektforstærker til, og et lækkert hovedtelefonudtag på fronten.
Forstærkeren kan naturligvis ses og høres over en kop filterkaffe inden køb hjemme hos mig i Odense.
Sendes som udgangspunkt ikke, da jeg ikke har original kasse, men efter aftale kan jeg evt godt prøve at finde en måde at sende den på.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Annoncens metadata
Sidst redigeret: 13.11.2026 kl. 14:24 ・ Annonce-ID: 26561368