Billedgalleri
Dressurhest
Til salg
70.000 kr.
Varebeskrivelse
Mankehøjde: 166 cm
Køn: Hoppe
Fødselsår: 2021
Riga – 5-års hoppe med fantastisk temperament og fine gangarter
Riga er en dejlig 5-års hoppe på 166 cm, som kombinerer et rummeligt og roligt temperament med tre rigtig fine gangarter.
Hun er en sød, nysgerrig og tillidsfuld hest, som er utrolig nem at omgås – både i stalden, på folden og under rytter. Jeg har selv redet hende næsten hele min graviditet, hvilket siger meget om hendes ukomplicerede og stabile sind. Sælges kun da jeg er højgravid.
Riga er alderssvarende uddannet og godt med for sin alder. Hun bevæger sig frit og naturligt med god takt og balance i alle tre gangarter og fungerer let og ukompliceret på hele banen.
Hun er påbegyndt øvelserne for 5-års og klarer allerede kontragalop, sidebevægelser, parade og bakning rigtig fint. Hun står pænt ved både opstigning og afsidning og er generelt meget velopdragen og samarbejdsvillig.
Et særligt plus ved Riga er hendes mentale stabilitet. Hun kan sagtens holde en ridepause på 2-3 uger, hvorefter man uden problemer kan sætte sig op og ride videre. Hun tager tingene med ro og har et rigtig godt hoved.
Hun har ingen skadeshistorik og er passet efter alle kunstens regler med smed, vaccinationer, tandlæge, ormekure og daglig pleje. Hun fungerer bedst på hø, og får ad libitum hos mig.
Riga er hannoveranerblanding og har grønt pas. Hun har potentiale til at blive en fantastisk allround- eller dressurhest for den rytter, der ønsker en sød, veluddannet og ukompliceret ung hest at udvikle videre på.
Hun kan gå i trailer, men har brug for en rolig og erfaren overtagelse. Når hun først er læsset, står hun pænt.
Der medfølger kvalitetsudstyr, herunder tilpasset sadel, trense med bid og øvrigt udstyr.
Jeg har ikke travlt med at finde det rette hjem til Riga. Det vigtigste er, at hun kommer et sted hen, hvor hun bliver værdsat og får en god fremtid.
**Pris: 70.000 kr. inkl. udstyr.**
Riga står i Slagelse, Vestsjælland.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Annoncens metadata
Sidst redigeret: 7.11.2026 kl. 17:42 ・ Annonce-ID: 26547497