Billedgalleri
Akvarel, Alex Secher, b: 76 h: 50
Varebeskrivelse
Akvarel, Alex Secher, b: 76 h: 50, Fineste store akvarel forestillende Skagen. Signeret og dateret 1969. Fin stand.
Alexander (Alex) Secher blev født d. 20-10-1913 i Esbjerg.
Alex Secher døde d. 6-3-1989 i København.
Forældrene var Hotelejer Antoni Secher og Olga, f. Ohlson.
Alex Secher blev gift med billedkunstner Inga Jensen d. 16-6-1937.
Alex Secher er opvokset i Kolding og blev uddannet sølvsmed og gravør hos Guldsmed Svend E. Thomsen i Adelgade - i læretiden gik han 4 år på Teknisk Skole i Kolding fra 1927-1932. Som tegner var han autodidakt; men det er klart, at uddannelsen til gravør og 4 år på Teknisk Skole har krævet gode evner i tegning. I 1940-41 gik han dog på Statens Tegnelærerkursus i København.
Han kom aldrig til at arbejde som sølvsmedesvend, idet han fra 1932 har arbejdet som bladtegner, bl.a. på Nationaltidende og Aftenbladet.
Alex Secher var en uhyre flittig og alsidig tegner, og der var ingen opgaver, han ikke kastede sig ud i med største professionalisme. På hans CV kunne skrives, som før nævnt, Bladtegner, Kunstmaler, Reklametegner, Plakattegner, Bogillustrator, Grafiker, Naturtegner, "Grønlandstegner" Designer, Emballagetegner, Forfatter og Skribent (over 300 bøger har han forfattet eller illustreret).
Hans streg var en naturalistisk, klassisk komposition - dog med et fantastisk strøg af moderne fortolkning. Hans tegninger fra 1960-70-80 er typiske eksempler på tidens fineste frembringelser af dansk, moderne tegnekunst.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 28.11.2024 kl. 05:55 ・ Annonce-ID: 2646748