
Billedgalleri
Rhapsodier - Henrik Wilhelm Lundbye 1772-1830
Til salg
2.000 kr.
Varebeskrivelse
Sjælden:
Med de sjældne bilag:
Forfatteren er onklen til Johan Thomas Lundbye (18818-1848):
Flot stand (bogen er fra 1801 - dog med navn på friblad): Indbundet i fuld kalveskind ("flammende kalv") - med sorte og brun titelfelter på ryggen af maroquin - flot for- og bagsatspapir indsat - (3.) + 147 + (3.) sider - trykt på vandmærket luksuspapir (med vandmærker af bikuber fra papirmøllen "Klippans Bruk" - med indsat exlibris (se endnu længere nede)- K. H. Seidelin 1801.
Prisen er fast.
Beskrivelse:
"Rhapsodier" er en sjælden digtsamling udgivet i 1801 af Henrik Wilhelm Lundbye (1772–1830). Bogen udkom under serietitlen "Danske Digtere" og blev trykt samt forlagt af den kendte københavnske bogtrykker og udgiver K.H. Seidelin.
Værket repræsenterer den tidlige danske romantik og er udgivet under forfatterens initialer som "Rhapsodier" af H.W. Lundbye (Første deel). Det blev dog kun til denne ene del. På udgivelsestidspunktet var han angivet som studios. (studerende), og bogen indeholder lyriske stykker, der i nogle bevarede eksemplarer endda er fundet med indlagte eller vedhæftede noteblade.
Søgningen efter dette specifikke værk fører ofte til forveksling med to andre markante skikkelser fra den danske guldalder:
Johan Thomas Lundbye (J.Th. Lundbye): Den berømte nationalromantiske landskabs- og dyremaler (1818–1848).
Hans Christian Lumbye (H.C. Lumbye): Den folkekære komponist bag bl.a. Champagnegaloppen (1810–1874).
Henrik Wilhelm Lundbyes digtsamling er i dag et stykke glemt litteraturhistorie fra overgangen mellem oplysningstid og romantik, som primært findes i specialsamlinger, på Det Kongelige Bibliotek eller som antikvariske sjældenheder".
Mere om forfatteren:
"Lundbye var en af Thorvaldsens ungdomsvenner og tilhørte kredsen omkring Kamma og Knud Lyne Rahbek , bl.a. som medlem af Borups Selskab i København, jf. selskabets medlemsprotokoll, op. cit.
I 1794 skrev Lundbye teksten til et mindeblad, hvortil Thorvaldsen tegnede motivet, jf. E2297 . Han omgikkes siden Thorvaldsen i Rom og under Thorvaldsens ophold i Danmark 1819-20.
Han kendte også Thorvaldsens ven, arkitekten CFF Stanley vældig godt og skrev en gravtale ved Stanleys begravelse 20.11.1805.
Lundbye var konsulatsekretær og chargé d'affaires 1804-10 i Tunis, men fik i 1805 af helbredsmæssige årsager tilladelse til at opholde sig i Italien (jf. skrivelse af 16.11.1805 fra den afrikanske konsulatdirektion) til sommeren 1806.
Den 19.4 skrevne stambog i 19.4. , N213 , antagelig i anledning af sin forudstående rejse.
På sin vej tilbage fra Tunis opholdt han sig i Rom og Italien igen omkring 1811-12.
Han virkede også som skribent og oversatte forskelligt. Herman Schubart karakteriserer ham i et brev til Nicolai Abildgaard af 23.5.1806 som ”...en af Danmarks fortiente Belletrister [ie prosaforfattere] og Poeter, som formodentlig af Vanvare blev skikket som Konsulents-Sekretair”.
Schubart skriver dog ogsaa om ham til Thorvaldsen i en lidt mindre formel anledning 15.8.1806 :
“Skade at den gode Mand hverken føler Naturens Skiønheder, eller det sælskabelige Livs Glæder. Vi kand neppe faae ham til at gaae ud af hans Stue, hvor han synes at være fængslet til hans Skriver Pult, og det at læse, og at læse de tørre. kjedeligste Sager som man kand tænke sig.
Lundbyes stambog er bevaret på Det Kongelige Bibliotek".
Papirmøllen:
"Møllen er den ældste papirmølle i Norden og blev startet i 1573 ved Herrevadskloster nær Ljungbyhed af Steen Clausen Bille. I 1637 blev møllen privilegeret til Mattias Smidt, en forretningsmand fra Bremen, og optræder derefter for første gang under navnet "Klippan" eller "Stackarps kvarn". Mod slutningen af det 17. århundrede beløb produktionen sig til omkring 2.000 ris papir årligt. Efter flere perioder med forfald i løbet af det 18. århundrede blev møllen i 1772 overtaget af oberstløjtnant Abraham Tornérhjelm, som lod den grundigt restaurere. I løbet af de første år af det 19. århundrede blev møllen betydeligt udvidet, og den årlige produktion beløb sig til 8.000 ris i 1813. I 1825 blev driften overtaget af SM Sunnerdahl, og under hans ledelse udviklede virksomheden sig til Sveriges største håndpapirmølle. Produktionen beløb sig til 13.882 ris i 1829.
I 1832 begyndte en ny æra i møllens historie og svensk papirhistorie, da den første papirmaskine blev startet den 20. juni samme år. Produktionen steg nu kraftigt, i 1840 nåede den op på 40.000 ris. I 1853 blev møllen overtaget af Chr. A. Bock, som blandt andet byggede den anden papirmaskine i 1873. I hans tid fandt den definitive overgang fra klude som råmateriale til træ også sted. Få år efter Bocks død blev "Klippans pappersbruks AB" dannet i 1890 med en aktiekapital på 600.000 kroner. I 1905-06 blev papirmaskine nummer tre bygget. Efter at det gamle firma var blevet likvideret, blev møllen i 1911 overtaget af et nyt firma. Papirmaskine nummer fire blev bygget i 1911. I 1914 blev Böksholms sulfitfabrik overtaget til indkøb af råvarer gennem et særligt selskab, Klippan-Böksholms interesser AB. I 1925 blev der etableret et samarbejde med Lessebo pappersbruk, hvilket i 1926 førte til, at Klippan-Böksholms interesser AB købte alle aktier i Lessebo AB. Samme år blev hele aktiekapitalen i Böksholms sulfitefabriks AB også erhvervet. I 1930 blev alle aktier i AB Lessebo skogar købt. Gennem årene har produktionen på Klippan pappersbruk omfattet mange forskellige papirtyper. I 1880'erne blev der primært produceret avispapir, men senere fokuserede produktionen primært på finpapir med en række specialiteter.
Fra 1976 til 1989 var Klippan en del af Södra Skogsägarna, i 1989 blev aktierne opkøbt af virksomhedens ledelse, i 1994 blev virksomheden børsnoteret, og i 1997 blev virksomhedens navn ændret fra Klippans Finpappersbruk til Klippan AB. I 1998 havde virksomheden en årlig omsætning på 874 millioner SEK og 660 ansatte.
Møllen var i drift indtil sommeren 2006, hvor den gik konkurs, men i december samme år blev møllen sat i drift igen med fokus udelukkende på silkepapir. Møllen havde maksimalt omkring 800 ansatte i 1960'erne".
Exlibrisen:
"Ekslibris-mærket (bogmærket) med initialerne H. G. O. og et heraldisk motiv er kendt fra ældre bogsamlinger i Danmark, hvor det blandt andet knytter sig til den danske kontorchef og personalhistoriker Henrik Gerner Olrik (1876–1949) - æresmedlem af Soransk Samfund.
Detaljer om ekslibris med H. G. O.:
Henrik Gerner Olrik (1876–1949), som brugte monogrammet H. G. O. i forbindelse med sit slægtsvåben som ejermærke i bøger.
Karakteristika: Monogrammet er ofte set i ældre værker (f.eks. bøger fra slutningen af 1600-tallet eller senere genudgivelser/samlinger) kombineret med heraldiske elementer".
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Annoncens metadata
Sidst redigeret: 1.11.2026 kl. 11:21 ・ Annonce-ID: 26355211
