Billedgalleri
Attitude Hybrid Håndcykel m. batteri + Helium kørestol
Til salg
25.000 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Cykeltype: Elcykler
Køn: Unisex
Attitude Hybrid Håndcykel incl. Helium Kørestol
Utrolig velholdt og en sjælden udbudt håndcykel af mærket Attitude incl. specialbygget Helium kørestol, begge købt som demo-model fra det danske firma Sunrise Medical.
Sælges til en særdeles god pris, da jeg skal flytte og der desværre ikke længere er plads til cyklen.
Cyklen er købt i 2022 og har samlet kørt 4.800 km. Men den har kun kørt ca. 500 km udendørs, som primært er foregået på en atletikbane. Ellers har den kørt indendørs på et rullefelt og derfor er den i nærmest perfekt stand.
Den eneste ting, som ikke virker perfekt er bremsen. Men den kan nemt laves og hvis ikke du selv kan, så vil enhver cykelhandler kunne fikse det uden det koster noget specielt.
Nypris for en tilsvarende ny cykel og stol ligger et sted imellem 55.000,- og 70.000,-
Selve cyklen er en Attitude Hybrid. Den er udstyret med et Attitude Power batteri 17 Ah Hybrid som giver en rækkevidde op til 120 km. Den har en cykelcomputer som giver dig masser af muligheder for at følge antal km kørt, tilbageværende strøm og antal km på batteriet og selvfølgelig hvor hurtigt du kører. Den er nem at navigere i.
Du kan nemt indstille hvor meget batteriet skal hjælpe dig når du kører.
Det betyder at den kan bruges til både hård træning med minimal hjælp fra batteriet eller som et transportmiddel for dig som ikke har mange kræfter, men gerne vil ud og køre en tur. Du kan faktisk helt lade være med at bruge armene og via indstillingsknapper køre den kun på strøm. Det er super nemt at indstille batterihjælpen, hvilket jeg f.eks. brugte ved en bakke eller strækninger med hård modvind.
Der følger et ekstra batteri med, som aldrig har været brugt. For selvom det eksisterende batteri stadig har mange tusinde kilometer i sig, så er det rart at have et ekstra liggende. Batteriet blive låst til cyklen, så der ikke er mulighed for at det falder af når du cykler.
Der medfølger selvfølgelig en lader, som du nemt sætter til uden at batteriet skal afmonteres. Super nemt.
Du kan læse mere om Attitude cyklerne fra Sunrise Medical her: https://www.sunrisemedical.dk/hjaelpemotorer/empulse/attitude-hybrid#lg=1&slide=0
Se bl.a. videoen vedr. hvor nemt det er at koble stolen på cyklen.
Bemærk at ikke alle info på siden passer på denne cykel/stol. Feks. står der at maks hastigheden er 25 km, men jeg har kørt med 35 km i timen flere gange.
Helium kørestolen er en specielbygget stol, som har en kraftig ramme og som er lavet til at kunne klikke på selve håndcyklen via de specielmonteret anordninger.
Målene hedder 38x42 (bredde og ryglænshøjde)
Bemærk at der IKKE følger pude med. Jeg brugte min egen pude, da jeg vidste den fungerede for mig og bla. Ikke ville give sidde/tryksår. Så det anbefales at man bruger den type pude man er vant til fra sin egen kørestol.
Jeg har 2 sider fra den oprindelige faktura, med detaljer på cykel og stol. De kan sendes ved oprigtig interesse for cyklen.
Dette følger med:
- 1 stk. Attitude Hybrid håndcykel med 10 gear og cykelcomputer
- 1 stk. Helium kørestol med specialmonteret kliksystem. Den måler i bredden 38 cm og har et sammenklappeligt ryglæn med en højde på 42 cm. og som giver en god rygstøtte under kørslen.
- 2 stk. Attitude Power batterier 17 Ah Hybrid
- 1 stk. Lader Attitude 4 ampere
- 1 stk. helt nyt crossdæk m. slange til f.eks. kørsel på skov eller grusstier
Diverse tilbehør:
- 1 stk. Sort Force Cykelhjelm (str. 55-61 cm.) med 2 magnetiske visirer (tonet og klart glas)
- 1 stk. Sorte Innergy Legend cykelbrille med justerbare næsepuder. 3 stk. udskiftelige glas (tonet, klart og gult) incl. microfiber klud. (nypris 400,-)
- 1 stk. drikkedunk (orange) som passer til den monteret drikkedunkholder.
- 1 stk. Sort/Grå Cykeltrøje i str. XL med baglommer
- 1 stk. Sort windbreaker i 2XL. Størrelsen gør at den nemt kan tages uden på cykeltrøjen el. jakken
- 2 stk. Sorte Cykelærmer til de kølige dage. Kan nemt tages af og på.
- 3 sæt cykelhandsker. 1 sæt røde fingerløse. 1 sæt sorte letvægts handsker med fingerer . 1 sæt kraftige orange cross/cykelhandsker fra ONEAL med fingrer til kølige dage.
- 1 stk. Sort inderhue, som kan bruges både sammen med og uden hjelmen.
- 1 stk. Sort halsedisse som beskytter både hals og evt. ørerne mod vind.
- 1 stk. Sort åndbar Halvmaske som beskytter næse, mund og hage mod vind.
- 1 stk. Sort vandtæt pose med keyhanger. Perfekt til at opbevare f.eks. mobiltelefonen, cykelbriller og snacks under kørslen.
Prisen er sat lavt og du får udover cyklen og stolen alt ovenstående tilbehør, som gør at du er klar til at komme ud og cykle med det samme.
Derfor er prisen også fast, da du ikke finder en samlet pakke i så god stand andre steder.
Udover bremsen, så får du en cykel som fungerer perfekt. Da den kun blev brugt som udstillingsmodel (demo) hos Sunrise Medical og efterfølgende (pånær max. 500 km) har kørt på et rullefelt indendørs, så får man en nærmest ny håndcykel, som stadig har mange, mange tusinde af km i sig. Plus en stor pakke af tilbehør, som i sig selv har en høj pris, hvis man skal ud og købe det i butikkerne.
Det er meget sjældent at disse cykler kommer til salg. Bla. pga. den høje nypris, så beholder folk dem i mange år eller hvis kommunen har betalt, så bliver de sendt på Hjælpemiddelcentralen og bliver brugt som reservedele.
Cyklen kan ikke sendes og skal afhentes i Fredensborg (Nordsjælland) eller der aftales et nærmere mødested
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Annoncens metadata
Sidst redigeret: 30.10.2026 kl. 11:24 ・ Annonce-ID: 26262679