Billedgalleri
Klassisk Stjernekikkert
Til salg
1.195 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
En Soligor T-605 linsekikkert med 6 cm åbning og 91 cm brændevidde på en robust opstilling af metal og lakeret træ. Det er et skarpt retro-instrument med høj kontrast, fra starten af 1960erne, og har været dyrt dengang. Her er solide materialer, fin optik og smukt træ. Alle dele, herunder også de drejelige, fungerer perfekt.
Der medfølger et 12,5 mm ortoskopisk okular, der giver 73x forstørrelse samt en barlow-linse, som forøger forstørrelsen. Der er monteret en 5x24mm søger. Desuden en hybrid-diagonal, så det er muligt at bruge moderne okularer. Diagonalen er en Amici-prisme, der giver et korrekt (retvendt) billede, hvilket er en stor fordel. Der medfølger også en stor lakeret transportkasse i træfinér. Kikkerten er nem at indstille, og Jordens rotation følges ved at dreje på det ene håndtag.
Jeg har brugt det til offentlige forevisninger af Solen, og til selv at kigge på Månen og dobbeltstjerner, samt de klare planeter. Månekratere er skarpe, og himlen ved siden af Månen er helt sort. Farvegengivelsen af stjerner er god, og det kan splitte dobbeltstjerner meget godt. Saturns ringe ses let, samt dens måne Titan. På Jupiter ses et par bælter, de fire klare måner, og er man tålmodig, kan Jupiters Store Røde Plet ses. Venus kan under de rette betingelser ses med fase - som en lille 'Månen' i tiltagende. Køber man et passende solfilter, kan man se solpletter.
Der medfølger også to stjernebøger for begyndere. De giver mulighed for at lære stjernehimlen og Universet på den oprindelige måde - og uden AI. Intet behov for smartphones, apps eller strøm. Men med potentiale for fordybelse og at opnå personligt erhvervet viden, herunder færdighed i at finde rundt på himlen, ved bruge øjne, hjerne og hænder til at betjene instrumentet. Der kræves blot koncentration og nysgerrighed.
Jeg købte det for 21 år siden af en amatørastronomisk forening, og har passet på det, herunder givet træet ny lak.
Prisforslag: 1.195 kr afhentet, Svenstrup J (sendes ikke). Seriøse bud kun. Skriv privat besked.
mvh
Morten
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Annoncens metadata
Sidst redigeret: 25.10.2026 kl. 14:35 ・ Annonce-ID: 26160850
