Billedgalleri
Ung American Akita Bla. søger nyt hjem
Til salg
4.000 kr.
Varebeskrivelse
Alder: 8 måneder
Balder er en knap 8 måneder gammel, stor blandingshund. Han vejer lige nu ca. 30 kg. Hans far er American Akita, og hans mor er en blanding af schæfer, Siberian Husky og Newfoundland.
Vi starter med at bede jer læse grundigt, inden I sender en ansøgning.
Balder er en utrolig skøn hvalp. Han er kærlig, sjov og fuld af spilopper, præcis som en hvalp i den alder skal være.
Dog er Balder allerede en stor og fyldig hvalp, både fysisk og mentalt.
Balder elsker de mennesker, han møder på sin vej, og hans udtryksfulde udseende vækker også stor beundring.
Han er god til at gå i snor og vil kræve et aktivt og stabilt hjem, hvor gode gåture og anden form for stimulering er en naturlig del af hverdagen.
Balder har brug for en erfaren ejer, som kan tilbyde ham en rutinefast og indholdsrig hverdag med de rette aktiviteter, der tilgodeser netop hans behov.
Balder er midt i den bedste teenagefase, hvor han også har fået tillagt sig nogle unoder.
Det kan f.eks. komme til udtryk ved, at han snapper ud efter hænder i leg, ved kedsomhed eller ved overstimulering.
Dette er han blevet bedre til, men hans nye hjem skal være indforstået med, at der fortsat skal arbejdes med dette gennem træning og vejledning.
Han fungerer godt med jævnaldrende hunde og voksne tæver. Han fungerer ikke godt med voksne hanhunde.
Balder skal ikke bo sammen med andre hunde eller andre dyr.
Et hjem med børn er heller ikke det rette match for Balder.
Et hjem med en sikker indhegnet have er et krav.
Han formidles ikke til lejlighedsbeboelse.
Balder er ikke så vild med at køre bil. Han bliver fortsat trænet i dette hos os, og der er allerede små fremskridt.
Han bliver let køresyg.
Hans nye hjem skal også være forberedt på pelspleje. Og her er det ikke nok med en omgang med børsten hver 14. dag.
Balders pels kræver jævnlig og grundig pleje, både med børstning og eventuelt en tur med en blower.
Vi har blowet Balder, og det tog han rigtig pænt.
En blower blæser den løse pels af og hjælper samtidig med at fjerne skidt og snavs, som kan være svært at få væk med børsten alene.
Balder har været vant til at være alene hjemme i et par timer ad gangen. Dette skal dog trænes gradvist op igen i hans nye hjem.
Vi ser et stort potentiale i Balder hos den rette ejer.
Formidlingsgebyr: 4.000 kr.
Balder er sundhedstjekket uden anmærkninger, opdateret på sine vacciner og klar til at flytte.
Med til ham følger foder til den første tid, hans sundhedsbog, hvalpebogen fra hans tid hos avleren, tilpasset udstyr samt andre vante og kendte ting.
Er du/I interesseret i Balder, og kan du/I opfylde hans krav til et nyt hjem?
Så send os endelig en mail på adoption@genbrugsmastiff.dk, og fortæl, hvad du/I kan tilbyde skønne Balder.
Se evt videoer på Facebook: Genbrugsmastiff
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Annoncens metadata
Sidst redigeret: 25.10.2026 kl. 07:55 ・ Annonce-ID: 26141490