Billedgalleri
Fire skønne killinger søger kærlige hjem for livet
Til salg
50 kr.
Varebeskrivelse
Alder: 12 uger
Hvis i åbner billederne kan i se køn og de navne børnene har givet dem mens de er her.
DER ER TO KILLINGER TILBAGE, ARIS OG MAX.
Vi søger fire kærlige og blivende hjem til vores dejlige killinger.
De er alle vokset op som en del af vores familie med børn, masser af kærlighed, leg og hverdagens almindelige lyde. De er renlige, spiser selv og er vant til både støvsugning og liv omkring sig. Faktisk synes de, at støvsugeren er så spændende, at de gerne leger fangeleg med den.
Alle fire har deres helt egen personlighed, og vi håber at finde familier, der vil elske dem præcis, som de er.
Sorteper - den lille kærlighedsbombe (Solgt)
Sorteper er en helt igennem fantastisk lille hankilling, der simpelthen ikke kan få nok af kærlighed. Han elsker at putte, spinder lystigt og vil allerhelst ligge helt tæt på sine mennesker. Han deler gladeligt ud af små slik og kattekys og er utrolig kontaktsøgende. Hvis du ønsker dig en lille følgesvend, der elsker nærhed og nus, er Sorteper noget helt særligt.
Sorteper er den 2 fødte killing i kuldet og den største.
Max - den legesyge kælepotte
Max er en skøn lille hankilling med masser af livsglæde. Han elsker at lege og udforske verden, men er samtidig en fantastisk kælepotte, der nyder opmærksomhed og nærhed. Han har en dejlig kombination af energi, nysgerrighed og kærlighed.
En lille sjov detalje ved Max er hans næse, som har ændret farve, mens han er vokset. Da han blev født, var hans lille næse helt lyserød. Med tiden begyndte den langsomt at blive sort, så den på et tidspunkt var halvt lyserød og halvt sort. Nu er den næsten helt sort. Det har været så sjovt at følge den lille forandring.
Max er den 3 fødte killing i kuldet.
Alma - den forsigtige lille pige (Solgt)
Alma er en smuk, sort hunkilling med en lille hvid plet på brystet, og maven. Hun er mere forsigtig og reserveret end sine søskende og bestemmer gerne selv, hvornår hun ønsker kontakt. Hun har knyttet sig særligt til vores søn, så hun har bestemt også en kærlig side. Alma søger et hjem, hvor hun får tid, tålmodighed og mulighed for at udvikle tillid i sit eget tempo.
Alma er den 4 og sidste fødte killing, og den mindste.
Aris - den søde og legesyge pige
Aris er en charmerende sort-hvid hunkilling med sin helt egen personlighed og en fin sort aftegning på det ene bagben, som ligner en sort firkant. Hun er en blanding af forsigtige Alma og legesyge Max. Hun elsker at lege og er nysgerrig, men kan også være lidt tilbageholdende. Hun nyder kærlighed og kontakt, når hun føler sig tryg.
Aris er den første fødte og næst største killing i kuldet, hun blev født med bagbenet og halen først.
Lidt praktisk
Alle killingerne er renlige, der medfølger foder til den første tid.
Killingerne sælges til kærlige hjem.
Det vigtigste for os er det rigtige hjem.
Vi har fulgt disse fire små personligheder fra deres allerførste dag, og de betyder utrolig meget for os.
Vi ønsker ikke bare at finde nogen, der gerne vil have en sød killing. Vi ønsker at finde mennesker, der vil elske og passe på dem gennem hele deres liv - også når de bliver voksne katte.
Der er ingen særlige krav til, hvordan familien skal se ud. Det vigtigste er et varmt, trygt og kærligt hjem, hvor de bliver en naturlig del af familien.
Hvis du har forelsket dig i en af vores små, vil vi meget gerne høre lidt om dig selv og det hjem, du kan tilbyde.
Vi glæder os til at finde de helt rigtige familier til Sorteper, Max, Alma og Aris.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Annoncens metadata
Sidst redigeret: 23.10.2026 kl. 10:22 ・ Annonce-ID: 26061792