Billedgalleri
ASIATISKE FERIESTEDER red. af Kelley Cheng / Arkitektur / Design
Varebeskrivelse
Stand: Som ny - ingen synlige brugsspor
Det tropiske Asiens resort-branche har skabt en af de mest vibrerende arkitekturscener i verden. Ikke alene er Asien en af de kulturelt rigeste regioner i verden, området har også enestående landskaber og pragtfulde naturattraktioner - faktorer der har gjort regionen til en vigtig turistdestination. Smukt formgivede resorter, der er af enkel materialitet, fuldendt håndværksmæssig udførelse og rig på stemninger, er vidt udbredte. Inspireret af en ærbødighed over for det tropiske klima, den rige kulturelle arv såvel som af beliggenhedernes uberørthed, demonstrerer disse bygninger en poetisk forståelse og stor værdsættelse af de vigtige naturlige og kulturelle faktorer. Blandinger af retninger inden for formgivning, som minimalisme der blander abstraherede elementer fra traditionel formgivning, har resulteret i en særlig stil, der har både global og lokal appel. Gennem markedsføring af et “autenticitet-koncept” har turistbranchen haft succes med at konstruere en ny niche, der tilbyder turister en mere kulturel følsom og politisk korrekt form for rejseindkvartering. Arkitekter bag disse stilfulde arbejder har skabt et arkitektonisk hele, der besidder en sanselig forfinelse og en sikker fornemmelse for stedet. Luksuskonceptet er blevet omdefineret gennem en sans for det følelige og for stilheden. Resorter er udtryk for en enestående sidestilling af landskab og arkitektur - af indføling og resonans - hvor indbyggere og gæster forankres fast i stedets poetik.
Denne bogs indhold skal fremvise både traditionel arkitektur og moderne projekter, der har hentet inspiration fra fortiden. Det er ikke hensigten at levere en omfattende guide til arkitektur i Sydøstasien, men at præsentere en udvalgt samling og samtidig at sikre, at tropernes aura bliver følelig gennem et fyldestgørende udvalg af bygninger.
Paperback og som ny, tekstet på norsk, svensk & dansk
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 13.2.2025 kl. 16:37 ・ Annonce-ID: 2602252