Billedgalleri
Sød kat. 3 fra 2011 sælges
Til salg
17.000 kr.
Varebeskrivelse
Mankehøjde: 119 cm
Køn: Hoppe
Fødselsår: 2011
Kat. 3 pony på 119 cm sælges.
Hun er født juni 2011.
Efter 4 år hos os, og da min datter har overtaget storesøsterens pony, er tiden kommet til at Cavalina skal finde sin nye familie.
Før vi købte hende, gik hun som elevhest.
Hun elsker at stå på staldgangen og blive striglet, flettet og pudset om, og finder sig i alting.
Min datter har siden hun var 6 år gammel selv trukket hende selv ind fra fold, bundet hende og striglet. Cavalina løfter selv benene, når der skal renses hove.
Da min datter var mindre brugte vi meget tid på at trække ture i skoven. Der er hun den sødeste hest at have med.
Hun er let at løbe ved siden af, og galoppere langsomt, når man beder hende om galop med de helt små børn.
Og det er lige meget, om man er i skoven, på ridebanen eller på marken.
Under ridning er hun cool, også selvom hun er alene. Hun er ikke en hest der løber i trav eller galop, men går rundt i et roligt tempo.
Hun kan nogle gange godt selv finde på at lave en overgang til skridt, eller lave en parade. Man er vel gammel elevhest.
Men ved lidt små spark med benene, eller hvis man har en pisk med, går hun frem med det samme.
Vi har haft hende siden december 2022.
En måned efter vi fik hende, blev hun let forfangen. Med sandfold og smertestillende kom hun hurtigt over det, og har aldrig fejlet noget siden.
Dyrlægen mente at hun var blevet forfangen af stress over at blive flyttet.
Siden marts 2023 har hun gået på græsfold sammen med vores anden pony.
På rideskolen, som havde hende før, gik hun også på græs. Plus at hun var på sommergræs i 6 uger, når der var sommerferie. Der har hun aldrig været forfangen.
Har netop fået ordnet tænder.
Flere videoer kan sendes!
Der medfølger 2 pony sadler, 2 hovedtøj, 1 regndækken, 200 g dækken, 2-3 underlag, forbens gamacher og matchende klokker.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Annoncens metadata
Sidst redigeret: 19.10.2026 kl. 13:59 ・ Annonce-ID: 25981304