Billedgalleri
Oliemaleri, Jens Sørensen (1887-1953)
Varebeskrivelse
Oliemaleri, Jens Sørensen (1887-1953), Originalt maleri der er nævnt i weilbachs leksikon:
Forestiller Dantons død, hvor en hvid hest, der bringer en skitse af Delacroix i erindring, er ment som et symbol på revolutionen, der i sin løbskhed tramper Danton ihjel. Malet omkring 1920.
Signeret: Jens S. Måler: 57 x 74 cm incl ramme.
Jens Sørensen, 28.9.1887-29.9.1953, maler. Født i Kolding, død i Roskilde.S. lærte billedskærerfaget og gik på Teknisk skole i sin fødeby, tog så til Kbh. hvor han i løbet af et år forberedtes på Teknisk skole til akademiet og derefter søgte dette to semestre 1910. I denne periode fik kammeratskabet med Ivar Rosenberg og Adolph Jerichau stor betydning for ham. Hans uddannelse nåede ikke videre end den forberedende tegneundervisning, resten fandt han selv ud af. Han havde svært ved at komme frem. Det første han viste offentligheden var en enkelt Opstilling på Kunstnernes efterårsudstilling 1911, men siden slap han ikke ind på nogen udstilling før Kunstnernes efterårsudstilling 1918 hvor han deltog årlig til 1929. Desuden udstillede han på Charlottenborg forårsudstilling 1923, 1925–26, 1928, på sammes efterårsudstilling med en større samling billeder 1929 og på Den frie udstilling jævnt fra 1930, minde-ophængning her 1954. Det afgørende skub fremad fik han. da Vilhelm Wanscher 1929 paradoksalt bemærkede om hans selvportrætter, at de "er næsten lige saa gode som Rembrandts – ja, egentlig malet bedre end mange af den gamle Hollænders, fordi deres Stil er mere lidenskabelig". – S.s produktion er forholdsvis usammensat. Omkring 1920 malede han nogle kompositioner Tragedie paa Havet, 1920, nogle med bibelske motiver (Korsdragelsen, Kristus paa Havet, Kristus i Emaus, Nedtagelsen af Korset), således som man gjorde det dengang i yngre yderliggående kredse. En del opsigt vakte et stort rytterbillede, Dantons Død, 1923, hvortil han have lånt motivet fra en skitse af Eugène Delacroix, og et billede af Vagtparaden.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 6.2.2025 kl. 18:14 ・ Annonce-ID: 2578579